Lokale sager på budgettet

Bispebjerg Lokaludvalg arbejder for, at der kommer to lokale sager på kommunens budgettet for 2009. Det handler om det kriminalpræventive projekt 'Plads til Alle', som drives af Klokkergårdens Ungdomsklub i samarbejde med en række lokale foreninger, SSP-netværket med flere. Den anden sag er foreningen FAKTI, som Lokaludvalget håber årligt vil blive tilført 700.000 kroner.

Bispebjerg Lokaludvalg anerkender i dets høringssvar også, at bydelen står til at blive tilført betragtelige beløb på næste års budet i forlængelse af aftalerne om ungdomshusets placering på Dortheavej og 'Lidt mere nordvest'.

På søndag den 21. september udløber partiernes frist til at komme med ændringsforslag til budgetforslaget for 2009. Budgettet forventes vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 9. oktober.

Mere Information:
Læs Lokaludvalgets høringssvar.
Link til høringsmaterialet.