Utterslev Skoles grunddistrikt foreslås ændret

Skoledistrikterne revideres hvert år i hele byen. Årsagen er, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal vurdrere, hvordan skolernes grunddistrikter passer sammen med elevsøgningen og skolernes fysiske faciliteter. Andre hensyn kan også spille ind. Det gælder f.eks. fordelingen af tosprogede elever på de forskellige skoledistrikter.

Fra Tagensbo til Utterslev Skole
På Bispebjerg foreslås det, at en del af Tagensbo Skoledistrikt flyttes til Utterslev Skole, der skal udbygges med et spor. Hvis ændringerne vedtages, vil de træde i kraft ved skoleåret 2011/12. De nye distrikter vil gælde for børn, der starter i børnehaveklasse til august 2011 eller senere. Det vil også gælde de børn, som flytter til området efter august 2011. For børn, der allerede går i skole, gælder de eksisterende skoledistrikter fortsat. Forslaget var i høring i Bispebjerg Lokaludvalg til den 13. august 2010.

God logik i forslaget
Bispebjerg Lokaludvalg hilser forslaget velkomment i dets høringssvar. Det vil betyde, at flere børn i Utterslev Skoles nabolag får tæt til skole. Samtidig vil det styrke Utterslev Skoles status som lokale folkeskole.

Mere information
Download Indstilling om ændringer af skoledistrikter, Børne- og Ungdomsudvalget
Download Høringsbrev fra forvaltningen
Download Bilag 1: Oversigt over ændringer
Download Høringssvar om skoledisktriktændringer

 

De skraverede områder på kortet foreslås flyttet fra Tagensbo til Utterslev Skoles distrikt. Det er blandt andet dele af Møntmestervej, Rentemestervej, Skoleholdervej og Dortheavej.