Lokaludvalgene bliver evalueret

Lokaludvalgene skal have et klare mandat fra Borgerrepræsentationen. Og så skal de blive bedre til at inddrage borgere i det lokalpolitiske arbejde. Det er nogle af konklusionerne fra evalueringsrapporten, som Als Research har udarbejdet på vegne af Økonomiudvalget.

Mere borgerinddragelse mindre administration
Evalueringen, som blev sat igang i april 2010, peger på, at lokaludvalgene har et stort lokaldemokratisk potentiale. Dog tager de administrative procedurer en del af ressourcerne fra arbejdet med at inddrage borgere i bydelen i lokaludvalgenes arbejde. Afbureakratisering af lokaludvalgene er derfor en af de centrale anbefalinger i rapporten. Andre anbefalinger går på:

  • Lokaludvalgene skal inddrages tidligere i høringsarbejdet
  • Der skal stilles større krav til valgbarheden af foreninger, som vil stille op til lokaludvalget
  • Lokaludvalgmedlemmerne skal bruge deres baglande mere aktivt
  • Der skal oprettes kompetencecentre, som støtter lokaludvalgssekretariaterne, der tilgengæld skal omstruktures
  • Puljemidlerne skal være bredere kendt i bydelen
  • Lokaludvalgene skal være mere igangsættende i bydelen. 

Høringsperiode
Rapporten om evalueringen af Lokaludvalgene var i høring i perioden 2. - 20. august 2010.

Mere information
Download Høringsbrev fra Økonomiforvaltningen
Download Rapport: Evaluering af lokaludvalgene i København
Download Bilag: Evaluering af lokaludvalgene i København
Download Hovedkonklusioner: Evaluering af lokaludvalgene i København
Download Høringssvar: Evaluering af lokaludvalgene i København
Download Høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg