København skal være en sikker by

Bandekonflikten i København har for alvor sat tryghed på den københavnske dagsorden. Selvom København generelt er en sikker by at bo og færdes i, udfordrer især bandekonflikten og udfordringer med utilpassede unge borgeres oplevelse af tryghed forskellige steder i byen. Det gælder også i Bispebjerg. Ved årsskriftet 2010 blev Center for Sikker By etableret i et forsøg på at få stoppet bandekonflikten og bandernes rekruttering af nye, unge drenge og piger. I sommerferieperioden har Økonomiudvalget haft et forslag til program for Sikker By arbejdet i høring. Lokaludvalgene bliver særligt bedt om at oplyse, hvordan det enkelte lokaludvalg ønsker at indgå i Sikker By arbejdet fremover.

Lokaludvalgets mulige bidrag
Bispebjerg Lokaludvalg ønsker at spille en central rolle i gennemførelsen af Sikker By aktiviteter i Bispebjerg. Det gælder især fire områder, som Lokaludvalget uddyber i dets høringssvar:

  • Lokal koordination af Sikker By arbejdet
  • Lokal dialog om tryghed i boligområder
  • Gennemførelse af Ungebydelsplanen
  • Bidrag til fælles temauge om tryghed i København i maj 2011.

Fire centrale mål for Sikker By arbejdet
Sikker By programmet er bygget op efter fire overordnede effektmål:

  • Andelen af 14 – 25 årige i udsatte boligområder, som sigtes for personfarlig kriminalitet, skal falde med 2 % i 2013
  • 60% af 18 – 25 årige, som har deltaget i kommunens exitprogram for kriminelle skal ikke dømmes for personfarlig kriminalitet i en periode på 2 år
  • Trygheden skal øges i de boligområder, hvor der ifølge Trygheds-indexet for 2010 er ’et markant behov’ for indsats
  • Ingen institutioner og serviceydelser i København skal lukke pga. uroligheder.

Indsatsområder
Med afsæt i effektmålene udpeger programmet seks indsatsområder:1. En særlig indsats for kriminelle eller kriminalitetstruede unge over 18 år

  1. En sælig indsats for udsatte børn og unge under 18 år
  2. Beskæftigelse og uddannelse
  3. Lokal indsats og dialog
  4. Fritidsliv med indhold
  5. Tryghed for kommunes ansatte og stabil drift.

Særlige indsatser
Sikker By programmet nævner en lang række eksisterende aktiviteter, der videreføres gennem Sikker By programmet. Dertil indeholder programmet forslag til en række nye indsatser, hvoraf kan nævnes:

  • Oprettelse af et Plus Center (tidligere kaldt værested) i Tingbjerg
  • Exitprogram for kriminelle unge
  • Oprettelse af hot spots på Nørrebro
  • Intensivering af gadeplansarbejdet.

Bispebjerg-projekter
Programmet fremhæver fire projekter fra Bispebjerg som værende særlig værdifulde for Sikker By indsatsen. Det er Plads til Alle, Overhuset, Sjakket og Kringlebakken. Derudover figurerer Bispebjerg ikke i programmet.

Mere information

Download Høringssvar Sikker By
Download Sikker By-pakken: mindre kriminalitet mere tryghed
Download Høringsbrev til Lokaludvalgene om Sikker By
Download SikkercBycprioritering: evaluering og effekt