Frivillighedspolitik

De er aktive medborgere. De er med til at skabe et levende, demokratisk, mangfoldigt og inkluderende København. Det er de frivillige kræfter i København, som får disse anerkendende ord med på vejen. Anledningen er, at Københavns 5 år gamle frivillighedspolitik skal fornyes. Hvordan oplever du at være frivillig i Københavns Kommune? Hvordan kunne du godt tænke dig, at kommunens frivillighedspolitik udvikler sig?

Hvad enten du er organiseret i netværk, frivillige organisationer, skolebestyrelser, borgergrupper, foreningeslivet eller på anden vis, så vil Bispebjerg Lokaludvalg gerne høre dit input.

Kommunen arbejder med tre kendetegn for frivillige:

  • Deres indsats er baseret på lyst og interesse
  • Arbejdet er til gavn for andre end dem selv og deres nærmeste
  • Det er ikke lønarbejde.

Kommunen skal hjælpe de frivillige på vej
Den nye frivillighedspolitik skal skabe bedre rammer for det frivillige arbejde. Politikken hviler på ni måder, som kommunen skal agere på i forhold til frivillige:

  • Anerkend de frivilliges betydning for kommunen
  • Lyt til de frivillige og skab dialog
  • Inddrag de frivillige aktivt i byens udvikling
  • Vær åben og styrk det gensidige kendskab
  • Synliggør mulighederne for at blive frivillig
  • Styrk de frivilliges kompetencer
  • Sig tak  og fejr de frivillige med frivillighedskampagner m.m
  • Frem netværket mellem frivillige internt og med kommunen
  • Værdsæt det frivillige arbejde blandt kommunens ansatte.

Høringsfrist 
Udkastet til ny frivillighedspolitik er i høring til den 18. februar 2011.

information
Download Høringsbrev
Download Bilag 1: Frivillighedspolitik 2011-2014
Download Bilag 2: Status på Frivillighedsarbejdet