Dialogforum er blevet evalueret

Dialogforum har skabt god dialog mellem Ungdomshuset og dets nærmeste naboer. Det slår en evaluering af Dialogforum fast. Lokaludvalget er enig, og ser gerne, at Dialogforum udvikler sig til et lokalt tryghedsforum, der har et bredere fokus på tryghed.

Mest tryghed for pengene
I høringssvaret fra Bispebjerg Lokaludvalg, peger Lokaludvalget på, at Dialogforum agerer i et område, der i perioder er præget af uro og utryghed, og hvor der i perioder også oprettes nye tryghedsskabende fora. I Dialogforums levetid har der således været etableret fire andre fora i det umiddelbare lokalområde, der alle har fokus på forskellige aspekter af borgeres tryghed. Lokaludvalger vurderer, at det ville være hensigtsmæssigt at lave et samlet forum, hvor borgere tryghed debatteres fremfor forskellige grupper. Den helt tætte dialog mellem ungdomshuset og dets nærmeste naboer kan efter Lokaludvalgets vurdering fint fortsætte som en nabogruppe i regi af BLIOTEKET.

Mere information
Download Evalueringsrapport vedr. Dialogforum
Download Lokaludvalgets høringssvar Dialogforum