Ringergården

60 ældreboliger i København skal konverteres til særboliger, som er forbeholdt særligt udsatte borgere. Det sker som led i Socialforvaltningens moderniseringsplan for Sundbygård. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at 30 ældreboliger på Ringergården i nordvestkvarteret laves om til særboliger for borgere med psykiske lidelser.

Bispebjerg Lokaludvalg tager i dets høringssvar forslaget til efterretning. Lokaludvalget understreger dog, at den frivillige genhusning af nuværende beboere på Ringergården skal ske så nænsomt som muligt, og at visiteringen af nye beboere skal ske under hensyntagen til, at der kan udvikle sig et godt naboskab med de eksisterende beboere på Ringergården.

Forslaget er til høring i Bispebjerg Lokaludvalg indtil den 9. januar 2009.

Læs høringsbrevet fra forvaltningen
Læs indstilling til Borgerrepræsentationen
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg.