Borgmesterbesøg i Bispeparken
Københavns Kommune skal i 2012 lave en kortlægning- og udviklingsplan for Bispeparken. Udviklingsplanen skal belyse, hvordan Bispeparken som et særligt udsat boligområde kommer til at følge udviklingen i resten af kommunen. Kommunens nye politik for særlig udsatte boligområder opstiller ni målsætninger for udviklingen i Bispeparken og andre udsatte boligområder. Målsætningerne handler blandt andet om, at flere beboere i området kommer i arbejde, at flere naturligt tilvælger de kommunale skole og institutionstilbud, og om stigende tryghed i området.
Bedre koordination og samarbejde
Den nye politik for udsatte boligområder gør op med projektmageriet som et led til udvikling af et boligområde. Udviklingen skal især ske ved at styrke kernedriften i områderne og det kommunale samarbejde på tværs af forvaltninger.
I forbindelse med borgmesterbesøget har Bispebjerg Lokaludvalg fremsat nogle forslag til, hvordan kernedriften kan styrkes i Bispeparken. Blandt forslagene er styrkelse af fritidsklubben i Bispeparken, forankring af nogle boligsociale projekter og styrkelse af arbejdet mod vold og misbrug,
Mere information
Link til hjemmeside om Poltiik for udsatte byområder.
Download rapport om Bispeparken