Hvad er en bydelsplan?
Lokaludvalgets egen vision for bydelen
Planhieraki, kommune- og lokalplaner
En kommuneplan er en lovbestemt plan, som fastlægger den fysiske struktur, såsom arealbestemmelser og bebyggelsesforhold. Københavns Kommune udarbejder en kommuneplan hvert 4. år, og den sætter rammerne for lokalplanlægningen. En lokalplan er langt mere detaljeret om en bebyggelses art, anvendelse, omfang og udformning, beplantning, veje mm, og er bindende for grundejerne ift. fremtidig udnyttelse af grunden. Det er ikke alle områder i kommunen, som er dækket af en lokalplan. En lokalplan er gældende, indtil der træffes anden beslutning, og findes der ikke en lokalplan for et område, er det kommuneplanens bestemmelser, der tages udgangspunkt i. Der kan dispenseres til lokalplan og laves tillæg til kommuneplan.
Hvert fjerde år udarbejder alle lokaludvalg en bydelsplan. Bydelsplanen er lokaludvalgets visionsplan, der viser, hvilke udfordringer her er, og hvordan vi vil arbejde for at løse dem.
Bydelsplanen er lokaludvalgets egen plan. Det vil sige, at det ikke er en plan, som indgår i planhierarkiet med kommuneplan og lokalplaner. Planen er derfor ikke et juridisk dokument, og er heller ikke vedtaget af politikerne på Rådhuset.
Planen er endvidere ufinansieret. Så alle ideer og ønsker kan kun realiseres, hvis der opnås den nødvendige økonomi gennem synliggørelse via medier, debatter, breve, brede samarbejder og ikke mindst lobbyarbejde overfor rådhusets politikere, så de kan afsætte midlerne på årets budgetforhandlinger. Planen skal derfor alene ses som en række hensigtserklæringer for bydelen.
Når det er sagt, så har bydelsplanen alligevel vigtige formål. For det første bruger embedsfolkene i forvaltninger ofte planen forud for udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner for at få et bedre indtryk af lokale forhold, egenart, og hvad der skal værnes om. På den måde smitter bydelsplanen af på de planer, som kommunen laver for bydelen. Herudover har bydelsplanen også det formål at samle, sortere og sætte retning for lokaludvalgets arbejde. Og selve fremdriften sker sjældent ved lokaludvalgets enegang – planen er udarbejdet i tæt samarbejde med beboere, foreninger, netværk, erhverv, institutioner med flere – og derfor skal realiseringen tilsvarende oftest ske i samarbejde med disse aktører.
Planen er af visionær karakter, mere end det er en egentlig arbejdsplan, fordi en arbejdsplan ofte ender med at være forældet, når den skal strækkes over lang tid. Uforudsete hændelser kan gøre, at projekter, som var aktuelle i går, er urealistiske i morgen, og til gengæld er nye løsninger opstået. Planen vil blive justeret hvert år i et samarbejde mellem lokaludvalget og repræsentantskabet. Det lange lys og helheden er derfor vigtig i bydelsplanen.