TRYGHED
Trygheden skal være på højde med resten af København, og vi skal sikre de rette netværk og værktøjer til at håndtere utryghedsskabende situationer.
Udviklingsprincipper
- En tryg bydel for alle på højde med resten af København
- Skabelse og fastholdelse af de rette netværk og værktøjer til at håndtere utryghedsskabende situationer
- Bydelen har et godt ry både hos beboere og i resten af København og Danmark
Eksempler på, hvordan lokaludvalget kan arbejde
- Understøttelse af netværk for tryghedsskabende indsatser, herunder samarbejde og kommunikation med bydelens aktører samt fortsættelse af Tryghedsforum/Tryghedspartnerskab, så det bliver et varigt samarbejde i bydelen (budgetønske)
- Arbejde for etablering og kommunikation af én indgang for borgerne ifm. utryghedsskabende hændelser samt ved ønske om længerevarende indsatser
- Igangsættelse af dybdegående tryghedsundersøgelse for hele bydelen for at skabe mere viden, herunder forskelle mellem kvarterene, forskellige borgergruppers oplevelser og behov for f.eks. belysning, anbefalede ruter og andre konkrete tiltag.
- Arbejde for en kommunikationsindsats, hvor bydelen bliver talt op og myter talt ned
- Tænke tryghed på tværs af lokaludvalgets øvrige visioner og indsatser, f.eks. gennem fysiske indsatser, som mere belysning og øget byliv, ved fremtidige lokalplaner og renoveringer af byrum
Bispebjerg har gennem flere år været Københavns mest utrygge bydel. Ifølge Københavns Kommunes seneste Tryghedsundersøgelse fra 2022 er 17% af beboerne utrygge i deres nabolag mod gennemsnittet i København på 9%. Antallet af utrygge i bydelen har ligget stabilt, siden kommunen begyndte at undersøge trygheden i 2009. Bydelens utryghed ligger altså væsentligt højere end resten af København. Utryghed har negativ påvirkning på ens livskvalitet i hverdagen, hvis man f.eks. frygter at gå på gaden for at handle ind, eller ikke kan tage en gåtur i nærområdet.
Bispebjerg var hårdt ramt af bandekonflikten i 2017, der stadig sætter sine spor i bydelen. Under konflikten viste bydelen dog også, hvad man kan gøre ved at stå sammen og kræve forandring. Beboerne gik på gaden for at vise, at man ikke lader sig skræmme. Her gik frivilliggruppen Vi tager gaderne tilbage NV forrest og viste, hvordan man gennem sammenhold kan overkomme lokale udfordringer. Der blev etableret
et velfungerende Tryghedspartnerskab, som koordinerede indsatsen mellem beboerne, lokale aktører og myndighederne. Lokaludvalget ønsker, at partnerskaber og netværk som disse forbliver i bydelen, da de skaber koordinering og samarbejde, samt giver beboerne information og mulighed for at engagere sig. Vi ser gerne disse samarbejder blive udvidet, så også boligorganisationer, virksomhedsejere og relevante beboere kan engagere sig. Beboerne efterspørger synlige indsatser, så de ved, hvor de skal henvende sig, og så de kan se, at der bliver taget hånd om udfordringerne.
TRYGHEDSUNDERSØGELSE, PARTNERSKABER OG TRYGHEDSFORUM
Københavns Kommune gennemfører en årlig tryghedsundersøgelse blandt borgerne i bydelene. Undersøgelsen giver svar på hvor og hvilke begivenheder utrygheden er koblet til. Bispebjerg har den næsthøjeste utryghed i kommunen. Bispebjerg har tidligere haft et Tryghedspartnerskab, hvor lokale og kommune aktører samarbejdede for at øge trygheden. I 2022 blev dette til dels videreført i en formindsket udgave i et Tryghedsforum.
Bydelens rygte er samtidig langt værre end realiteterne. Den borgerrettede kriminalitet er lavere end Københavns gennemsnit. En stor del af utrygheden hænger sandsynligvis sammen med Bispebjerg og Nordvests ry for at være et hårdt område. Lokaludvalget hører ofte fra tilflyttede beboere, at de fik kommentarer fra venner og familier om, at Bispebjerg var et kriminelt sted. Det ry skal vendes, da beboerne er meget tilfredse med at bo i bydelen. Der er myter om Bispebjerg, der skal tales imod, og vi skal vise, hvor meget bydelen har at byde på – bydelens ry er så småt ved at ændre sig, men mere skal gøres.
Utrygheden viser sig tydeligere i visse kvarterer end andre. Ifølge vores borgerpanel er det særligt beboere i Ryparken-Lundehus, Bispebjerg og Nordvest, der oplever en utryghed. Det ses dog ikke via kommunens Tryghedsundersøgelse, og der er brug for mere detaljeret viden om, hvilke områder der er utrygge, og hvad der skaber utrygheden. Det kan styrke de konkrete tryghedsskabende indsatser.
Tryghed er en svær størrelse at arbejde med isoleret. Det skal ofte indtænkes i andre indsatser, som skaber tryghed i brugen af byens rum, og der skal arbejde for netværk og fællesskaber, hvorfor indsatsen aldrig kan stå alene.
