UDSATHED

Der skal være plads til både de udsatte og til deres naboer, og vi ønsker positiv særbehandling af bydelens institutioner til børn og unge, der matcher bydelens udsathed, og skaber attraktive institutioner, som tilvælges af alle samfundslag.

Udviklingsprincipper

  • Udsatte borgere har de nødvendige tilbud i nærområdet
  • Bedre koordinering og samarbejde mellem aktører på tværs af bydelen
  • Rummelig overfor udsatte grupper – der skal både være plads til de udsatte og til deres naboer
  • Positiv særbehandling af bydelens institutioner til børn og unge

Eksempler på, hvordan lokaludvalget kan arbejde

  •  Understøtte, at der er de nødvendige tilbud for mennesker på kanten, f.eks. sygeplejersker og flere sprogtilbud til FAKTI og Kringlebakken (budgetønske)
  • Opbygge viden og samarbejde med centrale aktører og kommunen om bydelens behov, samt italesætte mangler, f.eks. gennem støtteerklæringer og politisk arbejde
  • Arbejde for bedre koordinering af sociale indsatser gennem stærkere lokal organisering
  • Arbejde strategisk for højere kvalitet af institutioner og fremme de gode eksempler
  • Arbejde for indsatser, der arbejder med 18plus-problematik, herunder forlængelse af forsøgsprojekt på Klub Smedetoften (budgetønske)
  • Proaktive i at skabe fysiske rum, hvor der er plads til udsatte grupper og gode løsninger på sameksistens mellem forskellige borgergrupper

Bispebjerg er en af Københavns mest udsatte bydele på flere parametre. Vi er Københavns fattigste bydel målt på gennemsnitlig disponibel indkomst. Vi har et større antal fattige end det generelle København, og det viser sig tydeligst hos bydelens børn. Bispebjerg har Københavns højeste andel af forældre til børn og unge med forebyggende foranstaltninger eller anbringelser uden for hjemmet. Bydelen har mange mennesker på kanten, og derfor har vi brug for positiv særbehandling.

Udsathed er et flertydigt begreb, der kan rumme mange forskellige udfordringer, og ikke alt kan måles i statistikken. Det kan være psykisk sygdom, der gør det svært at overskue hverdagen. Udfordringer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Sproglige barrierer, der gør det svært at begå sig i samfundet. Eller ensomhed, der er svær at håndtere, fordi det kan gå på tværs af mange andre parametre. Ofte spiller udfordringerne sammen, hvorfor der er brug for at tænke indsatserne sammen.

Vi har brug for, at bydelen tilbyder de nødvendige indsatser til mennesker på kanten, så de ikke bliver yderligere marginaliserede. Det skal vi løbende gøre politikerne på Rådhuset opmærksomme på, samtidig med at vi opbygger samarbejder og koordinering mellem aktører i bydelen, så tilbuddene når bedst muligt ud. Vi skal sikre, at kvaliteten af vores institutioner matcher bydelens behov, og at kvaliteten gerne er højere end københavnergennemsnittet, da der er behov for dette. Der er brug for positiv særbehandling, der matcher bydelens udsathed, og skaber attraktive institutioner, som tilvælges af alle samfundslag. Når børn kommer i vuggestue, børnehave og skole skal de mødes af kompetente institutioner, hvor der er ressourcer til at hjælpe børn og unge godt på vej i livet. Ofte giver systemet slip, når de unge er over 18 år. Vi skal sikre indsatser, som hjælper de unge godt videre og længere ind i voksenlivet.

Bispebjerg har altid været en bydel med plads til alle mennesker. På trods af, eller netop på grund af bydelens mangfoldighed, er der en rummelighed overfor mennesker med få ressourcer. I sig selv gør det bydelen ressourcestærk. Det skal vi være stolte af og værne om. Vi skal sikre, at der er plads til drikkegrupperne på torvet, til herberget længere nede af vejen og til den socialt udsatte i opgangen. Det kræver gennemtænkte fysiske indsatser i byrummet og fortsat forståelse og accept fra alle beboere om, at Bispebjerg har plads til alle. For at det kan lade sig gøre, er der også brug for indsatser, der sikrer et godt naboskab som en naturlig forlængelse af tilbud i bydelen. Det kan f.eks. være facilitering af dialogfora, nabomøder og sociale viceværter.

Projekteksempler