Bolsjer og Bydelsplan

Mandag den 16. august inviterer Bispebjerg Lokaludvalg til borgermøde om udkastet til Bydelsplanen for Bispebjerg.

Borgermødet afholdes kl. 18 – 21 på Bolsjefabrikken, Lærkevej 11, 2400 NV. 
Fra kl. 18 – 18.30 byder Lokaludvalget på en let anretning, og der vil være mulighed for at se kulturstedet Bolsjefabrikken. Herefter går det løs med præsentation, debat og workshops om bydelsplanen. 
 
Hvad er en bydelsplan?
Alle lokaludvalg i København skal udarbejde en bydelsplan for deres respektive bydel i samarbejde med borgere, forvaltninger og polttikere. I 2009 var det Bispebjerg Lokaludvalgs tur. Bydelsplanen for Bispebjerg beskriver visioner for udviklingen i bydelen og konkrete ønsker til nye tiltag. Bydelsplanen arbejder med tre særlige fokusområder:

  • Den kreative bydel
  • Den grønne bydel
  • Tryghed og trivsel

Særlige udviklingsønsker
Indenfor de tre fokusområder opstiller bydelsplanen en række prioriterede udviklingsønsker: Bydelstorv ved det nye kulturcentrum, Rentemestervej som kreativ sivegade, øget tryghed i bydelen, styrkelse af folkeskolen og tidlig forebyggende indsatser for udsatte børn er nogle af de indsatser som skal til, for at realisere visionerne i planen.

Bydelsplanen til høring
Udkastet til bydelsplanen for Bispebjerg er i høring til den 20. august. Lokaludvalget nedsætter de kommende måneder nogle ad hoc arbejdsgrupper, der skal arbejde med udvalgte projekter i bydelsplanen. Mød op på mandag eller kontakt lokaludvalgets sekretariat, hvis du vil arbejde med i en af arbejdsgrupperne. Eller hvis du ønsker at deltage i debatten om udkastet til bydelsplanen.

Mere information
Download Program for Borgermøde om Bydelsplanen for Bispebjerg  
Læs mere Bydelsplanen er nu i høring

Du kan også få et trykt eksemplar af forslaget til Bydelsplan ved at kontakte  sekretariatet.

Vel mødt på mandag!