Breve om balladen
Rydning af et ungdomshus i Berlin skal ikke medføre brand i vores kvarter. Med de ord lagde formandskabet for Bispebjerg Lokaludvalg klar afstand til episoden fredag den 4. februar, hvor en gruppe unge satte brand i en container på Dortheavej for at demonstrere deres utilfredshed med rydningen af et ungdomshus i Berlin.
Ifølge Ungdomshuset var det en isoleret gruppe på cirka 20 unge, der gennemførte demonstrationen uden at orientere Ungdomshusets mandagsmøde. En gruppe af Ungdomshusets faste brugere holdt forskinket julefrokost i huset på Dortheavej, da den anden gruppe begyndte at blokere vejen udenfor. Politiet dukkede hurtigt op, hvilket fik demonstranterne til at flygte ind i Ungdomshuset. Ungdomshuset har siden selv lagt afstand til episoden, og har sendt et brev til naboerne i området. Også Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 beklager episoden i et brev til Pia Allerslev. Bispebjerg Lokaludvalg håber, at episoden var en enlig svale.
“Gårdsdagens episode giver selvfølgelig næring til en debat om, hvorvidt ungdomshuset skal lukkes eller ej. Det er en debat, som vi alle har vores private holdninger til. Det ligger imidlertid udenfor lokaludvalget kompetencer at tage stilling til det spørgsmål. Det er et anliggende for de politiske partier på Rådhuset. Som lokaludvalg skal vi derimod gøre vores ypperste for, at der bliver stillet krav til ungdomshuset – som til alle mulige andre i lokalområdet – om, at de er med til at sikre, at vi alle kan leve side om side i gensidig respekt. Vi ønsker et lokalområde, hvor der er plads til alle, og vi udviser respekt, omsorg og hensyn over for hinanden. Gårdsdagens episode viste det stik modsatte. Lad os håbe, at det var en enlig svale” skriver formandskabet i et brev til lokaludvalgets medlemmer, lørdag den 5. februar.
Mere information
Download Ungdomshusets brev til naboerne
Download Formandsskabets brev til Lokaludvalget
Download Knud Foldschacks brev til Pia Allerslev.