Bispebjerg
Ikoniske bygninger, grønne områder, udsatte områder, trafikale udfordringer, lokal engagement.
EGENART
Kvarteret Bispebjerg har også lagt navn til hele bydelen. Bispebjerg rummer ikoniske bygninger som Grundtvigs Kirke, Dansekapellet og velplanlagte boliger med høj arkitektonisk kvalitet og sigtelinjer, som strækker sig som åbne gaderum langt ud i bydelen. Den senere ankomne Bjørn Nørgaards ”Slangen” ved siden af Bispebjerg Hospital viser fortsat de arkitektoniske værdier, der er i kvarteret. Området har en høj andel af almene boliger, og figurerer ofte på Københavns Kommunes liste over udsatte byområder. Mange af boligbyggerier er af arkitektonisk høj kvalitet, og beboerne er glade for at bo der, men der er samtidig behov for en hjælpende hånd for at understøtte den allerede igangværende gode udvikling.
Til forskel fra det tætte Nordvest er Bispebjerg i høj grad gennemplanlagt, og har store grønne arealer mellem boligkarreerne, ligesom kvarteret ligger op ad et bælte af store grønne områder, som Lersøparken med kolonihaveparken, Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård, der strækker sig helt ned til Utterslev Mose.
Omkring Lersøparken findes en række aktører, der skaber et mangfoldigt liv i nærmiljøet, eksempelvis aktivitetshuset for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund FAKTI, det byøkologiske kulturhus Karens Hus, Bispebjerg Boldklub, Skolehaverne, Lersøgrøftens Integrationsbyhaver samt de mange selvorganiserede aktiviteter i parken.
Hospitalet er under ombygning til supersygehus, og store skybrudsprojekter i både Lersøparken, Grønningen ved Bispeparken og ved kirkegården er undervejs. Kvarteret er gennemskåret af store trafikårer; Frederiksborgvej, Tagensvej og særligt Tuborgvej.
UDFORDRINGER OG POTENTIALER
Kvarterets trafikerede veje skaber fysiske barrierer og hæmmer sammenhængskraften i området. Vejene ønskes forskønnet med flere vejtræer og begrønning og flere overgange vil forbedre forholdene for fodgængere, særligt på Tomsgårdsvej/Tuborgvej. Udbygningen af Bispebjerg Hospital betyder også en øget trafikmængde og trængsel ved parkeringspladserne i området. Hospitalet er i forvejen dårligt betjent med offentlig transport, derfor skal der ses på muligheder for bedre forbindelser med offentlig transport, herunder muligheden for metrobetjening.
Der er et stort potentiale i at skabe bedre sammenhæng fra de tætte bykvarterer til de store grønne områder og Områdefornyelse Bispebjerg Bakke arbejder videre med lokaludvalgets spæde idé om en sådan forbindelse fra Nordvestpassagen til mosen.
Kvarteret Bispebjerg har, ligesom resten af bydelen, igennem flere år haft udfordringer med utryghed. Der er behov for en bred indsats og samarbejder mellem kommunale og lokale aktører for at skabe mere tryghed i kvarteret.
Samtidig efterspørges flere mindre sociale aktiviteter, der kan skabe liv i kvarteret og møder på tværs. Det behøver ikke være store arrangementer, men små tiltag de lokale beboere kan engagere sig i.
Kvarterets naturområder har potentiale for at fungere som løftestang for sociale indsatser. Her tænker vi blandt andet på Lersøgrøftens Integrationshaver, FAKTI og Skolehaverne, som er omdrejningspunkt for sociale fællesskaber, og som har behov for bedre faciliteter.
Lersøparken skal omdannes og rumme et stort reservoir for regnvand under skybrud. Der er også igangsat undersøgelser for at bringe ”Lersøkilden” (grundvandet) op i dagens lys og lade det bidrage til mere vand i åer og i de indre søer samt til at skabe mere lokal biodiversitet. Lersøparken rummer også to store fodboldbaner, som benyttes primært af Bispebjerg Boldklub. Det har været på tale at omdanne en plæne til kunstgræs, men det er blevet afvist af fredningsmyndighederne. Lokaludvalget er glade for, at der holdes fast i den natur, vi har og derfor er det også nødvendigt at se på alternativer til placering af kunstgræsbaner, så vi kan dække det stigende behov for idrætsfaciliteter i området.
Bispebjergs ikoniske byggerier og naturattraktioner – såsom Kirsebærstien – har allerede mange besøgende, og er med til at brande området udadtil. Men indadtil – for borgerne i kvarteret – kan der stadig gøres mere for at skabe ejerskab, lokalt engagement og stolthed over de unikke steder.
