KULTURARV
Der skal være bred forståelse for værdien af det fysiske kulturmiljø og dets fortsatte eksistens i byens udvikling og kulturarven skal være synlig i gadebilledet og understøtte bydelens mange identiteter.
Udviklingsprincipper
- Synlig kulturarv (eks via skiltning og kunst) i gadebilledet, der understøtter bydelens mange identiteter
- Borgere, virksomheder og developere har en forståelse for værdien af det fysiske kulturmiljø og dets fortsatte eksistens i byens udvikling
- Plads til udvikling med respekt for den eksisterende by
Eksempler på, hvordan lokaludvalget kan arbejde
- Skabe dialog og interesse for det industrielle og landsbyprægede kulturmiljø gennem undersøgelser, byvandringer, debatter, foretræder for politikere, møder med grundejere med mere
- Arbejde for bevaring af kulturarv gennem den fysiske planlægning, herunder ved lokalplaner og kommuneplan
- Arbejde for bevarende lokalplan for Fuglekvarteret (budgetønske)
Gennem de sidste 8 år har lokaludvalget arbejdet for at synliggøre kulturarven i bydelen. Særligt i Provstevejskvarteret, hvor udviklingen skete hurtigt og brutalt med nedrivninger af gamle industribygninger og byhuse, der blev erstattet af højere boligbebyggelser. Med vedtagelsen af en bevarende lokalplan for Provstevejskvarteret er der udpeget hele 98 bygninger som bevaringsværdige. Det er en proces og en lokalplan, som lokaludvalget er stolte af at have været medskaber til, men Provstevejskvarteret er ikke det eneste kvarter, som rummer kulturhistoriske bygninger. Lokaludvalget skal løbende have øje for de bygninger, som kræver opmærksomhed og ikke mindst sikre, at disse bygninger i højere grad bevares og omdannes frem for nedrives.
Det kan ske på flere måder. Ved processen for den bevarende lokalplan formåede lokaludvalget at skabe en bred interesse og bevægelse i området for, at kulturarven kunne bevares. Vi vil fortsat arbejde gennem dialog og information om bydelens identitet og kulturmiljøer på forskellige platforme. Det skaber en opmærksomhed på udfordringerne, og forhåbentlig påvirker det grundejer til at bevare fremfor at nedrive og til at tilpasse nye byggerier til bydelens særpræg. Vi skal også gå kommunens fysiske planlægning og bydelens grundejere proaktivt i møde for at sikre, at nye lokalplaner tilgodeser den arv, der er i kvartererne. Derudover har vi et stærkt samarbejde med områdefornyelsen, der har et fokus på kunst og kvarterets egenart.
Det er ikke lokaludvalgets intention, at bydelen skal være et museum – der er behov for udvikling, da Bispebjerg ellers går i stå – men udviklingen skal ske med respekt for den eksisterende by, så vi sikrer en by med kant og forskellighed og referencer til kvarterernes historie.
KULTURARV OG BEVARENDE LOKALPLANER
Den (materielle) kulturarv er et begreb for at skabe en kollektiv hukommelse for den historiske identitet i et område. Som en del af kommuneplanen har Københavns Kommune udpeget kulturmiljøer, hvor der er en let aflæselig struktur eller helhed. (kps23.kk.dk/analyser-0)
Der findes også bevarende lokalplaner, hvor særlige arkitektoniske værdier eller strukturer bevares. I Bispebjerg er der fx en bevarende lokalplan ”På Bjerget” for ejendommene omkring Grundtvigskirken samt en ny bevarende lokalplan for Provstevejskvarteret. Udviklingen fra På Bjerget til Provstevej viser, at der er en ny fortolkning af, hvad der er bevaringsværdigt, som rækker ud over de arkitektoniske værdier.
