Flere praktiserende læger
Projekteksempel
Statistikken viser, at Bispebjerg bydel i høj grad mangler alment praktiserende læger, og at flere af bydelens læger er nær pensions- alderen. Samtidig er Bispebjerg også en bydel, hvor middellevetiden er lav og sundhedsudfordringerne høje. Derfor er det nødvendigt, at borgerne har let adgang til alment praktiserende læger i nærområdet, og hvor der er gode handicapvenlige adgangsforhold. Derfor skal lokaludvalget have ”det lange lys på” og tænke i placeringer til nye lægepraksisser. Det sker ved en løbende dialog med den pågældende forvaltning, samt kontakt med læger, som ønsker at finde praksis i bydelen. Herudover skal vi gøre opmærksom på denne problematik i lokaludvalgets kontakt med developere, så lægepraksis kan indtænkes, før der bygges, såvel som det skal indtænkes i f.eks. nye lokalplaner. En sådan opgave kan ses som en løbende vagthundsopgave for lokaludvalget.