Debatten om de rodede byggegrunde fortsætter i dag

Rodede byggegrunde, forsømte facader og utryghed i byrummet. Det er temaerne, når Lars Weiss (A) og Morten Kabell (Ø) debattere byrummet i Bispebjerg i forbindelse med Sikker By Ugen i Bispebjerg.

Debatten foregår i det fri på den rodede grund Glentepladsen, Glentevej 1, hvor parkerede biler, rod og graffiti til daglig præger billedet. Bispebjerg Lokaludvalg sætter dens Røde Sofa på Glentepladsen, og spørger politikerne, hvad de vil gøre for at forbedre byrummet i de værst plagede dele af Bispebjerg. Debatten foregår lige før, at SF København bestemmer, hvem der skal være byens kommende teknik- og miljøborgmester. Vi og pressen har dermed mulighed for at høre, hvilke forventninger de to medlemmer af teknik- og miljøudvalget har til den nye borgmester.

Events
Inden workshoppen er der trommeworkshop med Slagkraft. Mens debatten foregår bliver der bygget blomsterkasser og plantet solsikkefrø, der er kaffevogn, debatmobille, tekstilværket ’Strings of Bispebjerg – Strings of Life’, graffitiudstilling og minikursus i fjernelse af grimme tags. Samtidig arbejder vi videre med at tegne tryghedskort over Bispebjerg.

5 tryghedsønsker
Lokaludvalget overrækker i løbet af ugen fem ønsker til indsatser, der kan fremme trygheden i bydelen til politikerne:

  • Tryghedstjek af byrummet og flere grønne haver og pausepladser
  • Et byudviklingsprojekt
  • Kreative værksteder i tomme, forladte bygninger 
  • Tidligt forebyggende indsatser 
  • Øget nærhed, synlighed og opmærksomhed fra politiet

Tid: Onsdag den 25. maj kl. 17.30 – 18. 30 (NB: Trommer kl. 16.30)
Sted: Glentepladsen, Glentevej 1, 2400 NV