Det er også dit kvarter

Og vi har brug for dit indspark til udviklingen af Bispebjerg Bydel.

Bispebjerg Lokaludvalg er i gang med Bydelsplan 2017-2020, hvor det beskrives, hvilken udvikling vi ønsker os skal ske for bydelen.

Vi har inddelt bydelen i 5 kvarterer: Utterslev, Emdrup, Nordvest, Bispebjerg og Ryparken-Lundehus.

I hvert kvarter er en række karakteristika, udfordringer og forslag til løsninger, som er beskrevet herunder. Hvis du synes, det er skudt helt ved siden af, eller du har et skarpt forslag til, hvad vi ellers kunne fokusere på – så send os meget gerne en kommentar.

UTTERSLEV

EGENART

Utterslev Torv, Utterslev Mose og villakvarterer ligger i et let bakket landskab med reminiscenser af den idylliske landsby som gadekæret ved Utterslev Torv, det stjerneformede vejnet og det karakteristiske børnekulturhus Sokkelundlille. Utterslev er også et blandet bolig- og studieområde. Utterslev Mose er det næststørste naturområde i København, et moselandskab fordelt over to bydele med søer, kanaler, stier, plæner, engarealer og krat. Fårefolden giver en helt unik oplevelse når man færdes i området og naturværkstedet Streyf er flittigt besøgt af foreninger og skoler.

Utterslev er et dynamisk område hvor nye cafeer og spisesteder er begyndt at poppe op. Efterslægten med over 1500 daglige kursister og 125 arbejdspladser er også et markant indslag i kvarteret.

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

Bispebjerg Lokaludvalg har i samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg arbejdet for en helhedsplan for Utterslev Mose. I år er dette arbejde igangsat i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.

Naturen skal bydes indenfor i villahaverne og skabe faunapassager, og i dette arbejde spiller lokale foreninger en vigtig rolle. Derudover skal der arbejdes for en mere ekstensiv naturpleje i mosen til gavn for biodiversiteten og muligheder for forbedringer af vandkvaliteten.

Mosen rummer allerede en række fællesskaber som græsningslauge tog naturplejelauget. Der skal arbejdes på at etablere flere fællesskaber; f.eks. et kogræsserlaug i Højmosen som aktuelt er på tegnebrættet. Vi skal også sikre mere synlighed, således at flere kan bruge mosen. Tæt på Utterslev Mose er udsatte boligområder, her bor en del borgere, som sjældent benytter naturen, og som burde lære den at kende. Naturen kan øge følelsen af selvværd og glæden ved livet.

I området hvor Utterslev møder Nordvest er der ofte udfordringer med utryghed. I samarbejde med kvarterets borgere og relevante offentlige instanser skal der arbejdes for at dæmme op for disse udfordringer.

Der skal arbejdes på at skabe et mere levende bymiljø i og omkring Utterslev Torv, som også de studerende på Efterslægten kunne gøre brug af.

EMDRUP

EGENART

Emdrup er et udpræget villakvarter, som strækker sig fra Utterslev Mose til Emdrup Sø og grænsende op til Gladsaxe og Gentofte Kommune. Her finder vi de store dyre villaer ved mosen, men først og fremmest er Emdrup små gamle hyggelige villaer. Enkelte steder rummer kvarteret også almene boliger, herunder bla. de karakteristiske Atelierhuse ved Grønnemose Allé, som er målrettet udøvende kunstnere. Ud til Tuborgvej findes Campus Emdrup med videregående uddannelser. Emdrup Torv er først og fremmest en busholdeplads, men rummer også en smule handelsliv. Beboerne er organiseret i en stor og stærk grundejerforening og en række vejlaug. Kvarteret bebos af ressourcestærke og udgør et trygt modstykke til de nærliggende kvarterer. Emdrup rummer også KFUM parken med mange fritidsmuligheder.

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

Området har få butikker, men på grund af nærheden af Søborgs handelsliv, udgør dette ikke en væsentlig hindring. Emdrup har to steder med potentielt byliv: Emdrup Torv og Emdrup Campus. Emdrup Torv er primært en busholdeplads, med potentiale for et mere spændende byliv for nærområdets beboere. Herudover vil udbygningen af Emdrup Campus ved Tuborgvej give mulighed for udvikling af et spændende studiemiljø, som forhåbentlig vil sætte spor i de nærliggende byrum. Måske kan Emdrup Campus på sigt blive et nyt centrum i Emdrup kvarteret? Emdrup grænser også op til Utterslev Mose, og det er oplagt at inddrage villaejere i udvikling af Utterslev Mose, herunder at fremme biodiversiteten i haverne som grænser op til mosen, inddragelse i kogræsserlaug mm.

NORDVEST

EGENART

Nordvest er det selvgroede industrikvarter med store spring i højde og drøjde. Nørrebro Station, som summer af liv og selvbestaltede initiativer. Frederikssundsvej, med det noget ensidige handelsliv, deler Nordvest i to halvdele. Det sydligste nordvest ved Drejervej er et levn fra tiden, hvor industrien stadig boede i byen, en tidslomme, som giver kvarteret et helt unikt præg. Området er udpeget som kreativ zone. Andre steder i kvarteret er boliger blandet med fagskoler, etniske privatskoler, nye moskeer, spirende kreative virksomheder mm. Fuglekvarteret har nogle steder mere præg af ”haveby” med fine forhaver til boligerne, hvor området på den anden side af Frederikssundsvej er tæt, med små og til tider nedslidte gårdmiljøer.

Der er ikke nødvendigvis stærke traditioner for organiserede netværk, men der er stærk opbakning om lokale mærkesager som eksempelvis den tidligere midlertidige park, NV Autopark. Nordvest er et mangfoldigt kvarter. Engang bosatte man sig i Nordvest hvis man ikke kunne få en bolig i de ”rigtige” brokvarterer, men nu er det et område som positivt tilvælges. Entreprenante kræfter er tiltrukket af området, som bidrager til et skabende og kreativt miljø. Rentemestervej kan ses som akse mellem bydelens kulturtilbud fra Lygten Station, Batida, BIBLIOTEKET op til Sokkelundlille på Utterslev Torv.

Gader og veje fremstår flere steder nedslidte med kaotisk parkering og trafikforhold for alle; gående, cyklister og bilister.

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

Her er mange små boliger og få familieboliger. Det betyder at boligsammensætningen forbliver skæv i forhold til andre københavnske kvarterer. Bispebjerg Lokaludvalg skal understøtte en udvikling i området, som sikrer flere familieboliger gennem lokalplanlægningen.

Nordvest er det nye smarte kvarter, men vi skal sikre at omdannelsen sker med respekt for den eksisterende befolkningssammensætning og erhvervskultur. Vi skal sikre unikke miljøer, som giver indblik i landets industrielle kulturarv. Her er mange tomme grunde og bygninger, som skal omdannes med respekt for kvarterets egenart og med øje for kvarterets mangler.

Den oplevede utryghed er til tider markant i mindre lokale områder af Nordvest, og her er der behov for at arbejde med byrum og andre kriminalpræventive indsatser. Nordvest mangler grønne områder og lokale mødesteder, som kan sammentænkes med kommunens kommende skybrudshåndtering. Gademiljøerne bør markant forbedres – med gode små, grønne opholdssteder. Der bør ske en gennemgribende regulering og forbedring af parkering og trafikken i kvarteret, herunder særligt Tomsgårdsvej der udgør en særlig barriere. Planerne for Rentemestervej som en grøn cykelsti, med forbindelse til mosen og Harreskoven bør realiseres.

BISPEBJERG

EGENART

Kvarteret Bispebjerg har også lagt navn til hele bydelen. I gamle dage gik kvæget og ”bissede” på markerne på bjerget – deraf navnet. Bispebjerg rummer ikoniske bygninger som Grundtvigskirken, Dansekapellet og velplanlagte boliger med høj arkitektonisk kvalitet. Området er også i høj grad almene boliger, og figurerer ofte på listen over ”udsatte boligområder”. Til forskel fra det tætte Nordvest, så er der store grønne arealer mellem boligkarreerne, og kvarteret ligger op af et bælte af store grønne områder som Lersøparken med kolonihaveparken, Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård, der strækker sig ned til Utterslev Mose.  Kvarteret er gennemskåret af store trafikårer; Frederiksborgvej, Tagensvej og særligt Tuborgvej. Vejene skaber fysiske barrierer og hæmmer sammenhængskraften i området.

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

Kvarterets stærkt trafikerede veje kan forskønnes med flere vejtræer og begrønning, som kan afhjælpe skybrud. Flere overgange kan forbedre forholdene for fodgængere. Særligt Tomsgårdsvej er en markant fysisk barriere. Udbygningen af Bispebjerg Hospital betyder også en øget trafikmængde og trængsel ved parkeringspladserne. Der er et stort potentiale i at skabe bedre sammenhæng fra de tætte bykvarterer til de store grønne områder. Bispebjerg Kirkegård kan åbnes mere op og med en fortsat respekt for gravstederne blive et rekreativt område for de omkringboende borgere og besøgende af den oplevelsesrige kirkegård.

Kvarterets naturområder har potentiale for at fungere som løftestang for sociale indsatser. Her tænker vi blandt andet på Lersøgrøftens Integrationshaver, FAKTI og Skolehaverne, som er omdrejningspunkt for sociale fællesskaber og som har behov for bedre faciliteter. Lersøparken skal omdannes og skal rumme et stort reservoir for regnvand under skybrud. Bispebjergs ikoniske byggeri og naturattraktioner – såsom kirsebærstien har allerede mange besøgende og er med til at brande området udadtil. Men indadtil – for borgerne i kvarteret – kan der stadig gøres mere for at skabe ejerskab, lokalt engagement og stolthed over de unikke steder.

RYPARKEN-LUNDEHUS

EGENART

I 1930’erne udviklede Ryparken sig fra bare marker til boligområde med det nyeste indenfor parkbebyggelser. Da Helsingørmotorvejen blev bygget, blev kvarteret skarpt opdelt med store almene boligområder på den ene side af motorvejen, og Lundehusområdets villa- og parcelhuse sammen med de attraktive almene rækkehuse på den anden side. Ryparken er rig på rekreative områder – med Emdrup Sø, det grønne bælte bestående af Ryvangens Naturpark, Mindelunden, Svanemøllens kaserneområde og kolonihaveparken. For folk der ikke bor i området kendes kvarteret blandt andet for oversvømmelser ved Ryparken Station. Ryparken er klemt inde mellem kaserne, jernbane og motorvejen og er for nylig blevet en trafikåre ”rigere” – flyoveren, der leder trafikken mod Nordhavn(Nordhavnsvejen). Ryparken er også et område med mange fritidsmuligheder, lokaliseret i Ryparkens Idrætscenter.

UDFORDRINGER OG POTENTIALER

Selvom Ryparken-Lundehus rummer mange kvaliteter, så har det henover flere år udviklet sig i den forkerte retning, og særligt Ryparken nærmer sig at være et udsat boligområde. Bispebjerg Lokaludvalg ønsker at bremse den negative udvikling og har i mange år arbejdet for, at Københavns Kommune afsætter ressourcer til at igangsætte tiltag, som arbejder forebyggende med området. Konkret har Bispebjerg Lokaludvalg peget på, at der er behov for at løse områdets isolation ved at skabe bedre stiforbindelser og offentlige transportforhold.

Kvarteret er præget af butikslukninger og er fattigt på opholds – og samlingssteder. Udvalgte eksisterende byrum trænger til en opgradering, så de kan blive attraktive uformelle mødesteder for kvarterets beboere. Eksempelvis ”Faktatorvet, Ryparkens Idrætsanlæg og Emdrupvejsbroen.

Der er allerede igangsat en reetablering af området mellem Ryparken Station og Sydvejen, og heri indtænkes klimatilpasning. Området skal være et rekreativt byrum for de lokale, som skal adskille sig fra de øvrige grønne byrum i Ryparken. Bispebjerg Lokaludvalg ønsker desuden at dette område skal rumme ”Klimateket” et udendørs liv, leg og læringsrum, der giver indsigt i, hvordan vi klimatilpasser i byen.

Derfor vil vi gerne høre dig:

1. Hvad værdsætter du allermest i dit kvarter?
2. Hvad synes du kan bidrage til at skabe et bedre kvarter?
3. Hvad er den største udfordring i dit kvarter?