Kom til dialogmøde om modernisering af Ryparken idrætsanlæg
Vil du med til en åben debat i Ryparken Idrætsanlæg?
Kom til dialogmøde om modernisering af Ryparken Idrætsanlæg tirsdag d. 30 maj kl. 19-21 i Ryparken Idrætsanlæg, Lyngbyvej 110: https://www.facebook.com/events/294565684326985/
Ved budget 2018 skal der tages stilling til en renovering af Ryparken Idrætsanlæg. Et sted som har behov for en modernisering, så det lukker op og inviterer de lokale ind, der i dag ikke benytter anlæggets meget ringe og nedslidte faciliteter.
Ryparken har i mange år ligget på vippen til at udvikle sig til et udsat boligområder – og derfor er der behov for at øge sammenhængskraften i kvarteret. Samtidig er der investeringer på vej til Ryparken – med en ny helhedsrenovering af en del de almene boliger og helt nye boliger, der bygges ved Svanemøllen kaserne og ved Bomhusvej.
E+E arkitekter har udarbejdet et skitseforslag med mulige scenarier for anlæggets fremtid, som vi gerne vil præsentere. Lokaludvalget ønsker at åbne anlægget op, så de mange borgere i området bliver inviteret indenfor både for at bruge idrætsfaciliteter – men også så anlægget kan spille en rolle som et tiltrængt lokalt mødested. Politikere er også inviteret til dialogmødet.
Se skitseforslaget her
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!