Dysten i det glade køkken
Lokaludvalget tager torsdag den 25. november skeen i den anden hånd. Lokalpolitikken får hvile, når udvalgets medlemmer dyster om at lave det mest velsmagende måltid med mindst muligt madspild. Anledningen er, at uge 47 er ‘European Week for Waste Reduction’, som i København går under betegnelsen ‘Uge for affaldsforebyggelse’.
Kom glad kl. 19
Kl. 17 går Lokaludvalget i køkkenet. Under kyndig vejledning af Miljøpunktets madspildeekspert, kokken Maria Gill, dyster to hold af lokaludvalgsmedlemmer om, at lave det mest velsmagende måltid.
Kl. 19 inviteres alle interesserede borgere til smagsprøver. Mens der spises, fortæller Selina Juhl fra ”Stop spild af mad” om madspild og giver gode råd til, hvordan det kan undgåes.
Gratis kogebog til de første borgere
Miljøpunktet præsenterer samtidig kogebogen ”Restesafari – turen går mod mindre madspild” og der vil være et vist antal gratis eksemplarer af kogebogen til fordeling blandt deltagende borgere.
Sted
TV-Glads køkken, Rentemestervej 45 – 47, 2400 NV. Tilmelding er ikke nødvendig. Tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet laves i samarbejde med Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj – Husum.
Mere information
Hent Madspildeflyer.