Fest, farver og Sikker By
Bispebjerg Lokaludvalg har i en længere periode haft tryghed på dagsordenen. Derfor er det også helt naturligt, at Lokaludvalget melder sig aktivit på banen, når Sikker-By kampagnen ruller i København i uge 21.
“Vi vil bruge ugen til at fortsætte vores politiske arbejde med at påpege de udfordringer, som vi har i Bispebjerg, med utryghed. Men vi vil så afgjort også bruge ugen til at sætte gang i aktiviterer, der kan rykke lidt ved fordomme og berøringsangst. Hvis vi kan vi ruske lidt i fordomme, og hvis vi kan få mennesker til at mødes på kryds og tværs, så kan vi også øge trygheden i lokalområdet lidt”, mener Winni Sjelle, der er næstformand i Bispebjerg Lokaludvalg.
Bispebjerg Lokaludvalg planlægger en række gade-debatter i festlige kulisser på hverdage mellem kl. 17 – 18 forskellige steder i bydelen. Samtidig planlægger udvalget et større program i det nye Biblioteket. Et program, der både vil bestå af skarpe politiske debatter, udstillinger, optrædener af bydelens børns og masser af kultur.
Penge til lokale aktiviteter
Lokaludvalget håber, at mange lokale foreninger, netværk, insitutioner, borgergrupper og andre vil bakke op om ugen. Lokaludvalget resererer 100.000 kroner fra puljemidlerne til lokale aktivterer, der sætter tryghed og trisvel på dagsordenen i uge 21.
Informationsmøde den 23. februar
Der er informationsmøde om Sikker By Ugen Bispebjerg den 23. februar kl. 17 – 19 i Kulturhuset på Tomsgårdsvej 35.