Kender du et særligt træ?

Vi har brug for din hjælp til hvor de særlige træer er i bydelen!

I forbindelse Københavns Kommunes nye træpolitik  for håndteringen af byens træer, skal vi bruge din hjælp til, hvor Bispebjerg bydel har særlige træer som er ikoniske og bevaringsværdige. Derfor vil vi gerne have dit input til, hvor de særlig bevaringsværdige træer er i bydelen med udgangspunkt i fire ud af syv kriterier.

Hvad er et særligt ikonisk træ? 

Det er et eller flere træer med en særlig betydning eller identitetsskabende værdi for en gade, plads, baggård, park, bydel eller naturområde. Træets særlige ikoniske værdi vurderes i forhold til den symbolske og personlige betydning træet har for dig. Træet særlige værdi skal også vurderes også i forhold til træets størrelse, karakter, placering og naturkvalitet.

Syv kriterier 

For at udpege et træ skal det opfylde fire ud af syv af de følgende kriterier. Derfor skal din begrundelse for valg af træ leve op til fire ud af de syv følgende kriterier:

  1. Træet skal være et fuldt udvokset træ – det betyder, at træer opfattes som et voksent og dermed “myndigt” træ.
  2. Der skal være et særligt lokalt tilhørsforhold til træet – det betyder, at træet skal have en stor betydning for de lokale beboere, at det fungerer som et mødested, er et lokalt orienteringspunkt eller fungere som et lokalt åndehul.
  3. Træet skal have en særlig arkitektonisk/rumlig værdi – det betyder, at træet bidrager væsentligt til stedets identitet, gør stedet mere menneskeligt, skaber en modvægt til den styrede og planlagte by eller at træet/træerne bidrager til byens overordnede arkitektoniske træk.
  4. Træet har en særlig biologisk værdi – det betyder at det er et særligt levested for planter, dyr og svampe eller at træet er en særlig træart.
  5. Træet har en særlig aktivt betydning for det lokale mikroklima – det betyder, at træet skaber tiltrængt skygge et varmt sted, at træet skaber læ eller at træet skaber en visuel barriere ud til en larmende gade.
  6. Træet giver særlige sanselige oplevelser – det betyder, at træet har frugter, særlige farver, blomstrer smukt, har en særlig grenstruktur, dufter særligt eller bidrager med andre sanselige oplevelser.
  7. Træet har en særlig historisk betydning – det betyder at træet er plantet ved en særlig begivenhed af en særlig person eller indgår i en historisk sammenhæng.

Hvis du har valgt 2, 4 og 7 som kriterium skal der fremgå en begrundelse af, hvorfor der er et særligt lokalt tilhørsforhold til træet, hvorfor træet har en særlig biologisk værdi og hvorfor træet har en særlig historisk betydning.

Send dine input senest d. 1 juni til: ZM9U@okf.kk.dk –  Og husk at hvis du ikke har forholdt dig til de nævnte kriterier kan vi ikke behandle dine input.

Kommunalt eller privat træ? 

Vi vil gerne have dine input til særlige ikoniske træer på både kommunale arealer og private grunde. Beskyttelsen af de ikoniske træer på de kommunale arealer består i, at de ikke må fældes uden politisk godkendelse, hvorimod at når private grundejere får udpeget træer er der ikke samme politiske beskyttelse.

 

 

 

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.