Klimatilpasning for villaejere
Vi husker alle de enorme mængder af regn som faldt d. 2. juli 2011. Med klimaforandringerne kommer der mere regn generelt, og af og til i skybrudsform. Kloaken kan ikke rumme de enorme mængder regn, hvilket blev tydeligt under skybruddet, derfor skal vi alle blive bedre til at håndtere regnen lokalt, og minimere brugen af kloakken til regnvandet.
Søndag d. 22. april kl. 14-17 får du som villaejer i Bispebjerg en masse konkrete ideer til hvordan du kan løse problemet og kan få tilskud til løsningerne. Bispebjerg Lokaludvalg står bag dette arrangement, hvor eksperter fortæller om alt fra højvandsslukke til regnbede og faskiner. Det er ganske gratis at være med, men tilmelding er nødvendigt til Tanja Møller Jensen på ZM9U@okf.kk.dk
Læs hele programmet her Begrnning-VILLA1
Som villaejer har du fortsat mulighed for at opnå tilskud til afkobling af regnvand til kloakken. For yderligere information om tilskudsmulighederne, så tjek www.ke.dk