Klimatilpasningsplan i høring

Vi ved det alle sammen. Klimaet ændrer sig konstant, og med jævne mellemrum bliver vi overrasket og udfordret af blandt andet voldsomme regnskyld og storme. Det er vejrforhold, som lægger pres på vores infrastruktur, huse, kloaksystmer med mere. Københavns kommune har lavet en klimatilpasningsplan, som skal forberede København til at kunne håndtere ændringer i klimaet og samtidig klimasikre København med grøn vækst.

Flere oversvømmelser
De største udfordringer i byen, som klimaforandringerne medfører, er flere og voldsommere regnskyl og højere vandstand i havene. I Bispebjerg forudser eksperter flere oversvømmelser ved Lersøparken/Lersøpark Allé, Utterslev, Lyngbyvej ved Ryparken Station og Bispebjergkvarteret som følge af kraftige regnskyl. Klimatilpasningsplanen har forskellige indsatser til håndtering af de voldsommere regnskyl.

Klimaforandringerne vil også påvirke en række andre forhold i mere eller mindre omfang:

  • Ændringer i grundvandet
  • Sundhedsudfordringer i form af uv-stråling, hedeslag og flere sygdomme
  • Vindforhold, biologisk mangfoldighed m.m.

Et grønnere København skal klimasikre byen
Klimatilpasningsplanen rummer ligeledes en strategi for, hvordan Københavns grønne og blå arealer kan udvikles og anvendes i klimatilpasningsøjemed.

Høringsfrist
Klimatilpasningsplanen er i høring frem til den 11. april.

Mere information
Download Officielt høringsbrev om klimatilpasningsplan
Download Københavns Klimatilpasningsplan
Download Klimatilpasningsplan, kort version