KraftWerket gæster BydelsLaboratoriet
OM KRAFTWERKET
KraftWerkets projektrådgivere har over 10 års erfaring med at forme og afvikle succesfulde projekter. De er vant til at indgå i dialog med unge igangsættere og kender alle projektarbejdets udfordringer og forhindringer. KraftWerket har dybdegående erfaring med fundraising og kan hjælpe dig med at sælge dit projekt på den måde, der giver dit projekt størst mulig chance for at modtage støtte. KraftWerket kender samtlige Københavns fonde, og ved hvilke der specifikt retter sig mod ungdomskultur. Hvis du får sparring ift. fundraising, kan de hjælpe dig med alt fra udformning af ansøgninger, hvilke vinkler der virker ift. fonde, finansieringsplaner og projektbeskrivelser.
BRUG FOR TILSKUD?
Hvis du har brug for et mindre tilskud til dit projekt, administrerer KraftWerket Københavns turbopulje, Snabslanten. Her kan du søge op til 10.000 kr. til dit projekt, hvis du er mellem 13-30 år, er bosat i Københavns Kommune, og hvis dit projekt har et budget på maksimalt 30.000 kr.
KraftWerket er ikke kun for igangsættere med stor erfaring i projektverdenen, men henvender sig i høj grad til unge der har mod på at prøve nogle ting af. Så hvis du går med nogle ideer, men mangler faglig og professionel sparring, er det her et tilbud du ikke kan sige nej til!
FOR MERE INFO
Kontakt Frederik Jes Gehrke på 82 20 54 51 eller på bc5c@ks.kk.dk
Rådgivningen vil foregå den 31.10.2012 og 07.11.2012 begge dage kl. 17-19 i BydelsLaboratoriet på BIBLIOTEKET på Rentemestervej 76. Rådgivningen vil være åben for alle unge i alderen 15-30 år og være GRATIS. HUSK at onsdag d. 7. november er med tilmelding!!
Se invitationen her.