Modernisering af Ryparken Idrætsanlæg – ideer på vej
Gennem flere år har Bispebjerg Lokaludvalg ønsket, at bylivet i Ryparken får bedre kår, og at sammenhængskraften styrkes.
Derfor har lokaludvalget afsat midler til et skitseforslag, der kan sætte ord og billeder på, hvordan Ryparken Idrætsanlæg vil kunne åbnes op og invitere de lokale borgere indenfor, så der samtidig er rum for idrætsudøverne. Her kan du se, hvad vi lader os inspirere af.
På visionsaften i Ryparken Idrætsanlæg d. 2. februar præsenterede arkitekten Ane Ebbeskov et inspirationsoplæg fra andre eksempler på idrætsanlæg rundt om i landet. Det blev udgangspunkt for den videre ideudvikling i forhold til rummelighed og funktioner. Stedets udfordringer og potentialer blev drøftet af brugere, borgere og lokale foreninger – heriblandt personer fra den lokale tennisklub, fodboldklub, ældre i bevægelse, bordtennis og spejdere. Også repræsentanter fra den lokale klub – RYAC og helhedsplanen “Ryparken vort kvarter” var tilstede.
På programmet var blandt andet udpegning af stedets udfordringer og potentialer:
Du kan hente hele inspirationsmaterialet her.
Baggrund for igangsættelse af skitseforslag
Bispebjerg Lokaludvalg har fået tegnestuen E + E arkitekter til at tegne et skitseforslag for Ryparken Idrætsanlæg, som med ord og billeder skal give et bud på, hvordan anlægget kan åbne sig op og invitere de lokale indenfor.
Det sker samtidig med, at Kultur Østerbro er i gang med at vurdere behovet for renovering af Ryparken Idrætsanlæg og i den forbindelse er der afsat en mio. kr. til en forundersøgelse. Der skal laves en klimasikring og bygningerne skal opgraderes. Efter forundersøgelsen skal Borgerrepræsentationen vurderer, om der skal afsættes 10-15 mio. kr. til en helhedsrenovering.
Lokaludvalget peger på, at politikerne tager stilling til, om en modernisering af anlægget sker, så lokalområdet åbner området op mod Ryparken, og inviterer ind, så der er plads og rum til at lokale foreningsaktiviteter og cafeområde fungerer.
Det vil også kunne øge trygheden i anlægget, som er præget af hærværk og hashsalg. Kultur Østerbro arbejder på en tryghedsindsats.
Hvad skal der videre ske?
Frem til medio marts udarbejdes skitseforslaget (som trykprøves af følgegruppen i Ryparken undervejs) og herefter præsenteres skitseforslaget for alle interesserede.
Det bliver derefter en opgave for lokaludvalget at vurdere, om der er behov for yderligere midler til finansiering af skitseforslaget, og tage den videre dialog med politikere og andre interessenter.
Er du interesseret i at høre mere eller har spørgsmål til sagen, så kontakt specialkonsulent Signe Dehn Sparrevohn, Bispebjerg Lokaludvalgssekretariat ved at skrive til y71c@okf.kk.dk
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!