Mosens Venner

Hvilke områder i Mosen er udlagt til vild natur? Hvor må der plantes frugttræer? Og hvordan skal Mosen udvikles på længere sigt? Københavns Kommune har en Udviklings- og plejeplan for Utterslev Mose som lægger de overordnede retningsliner for Mosen. Og planen skal snart revideres! Kom til møde i Mosens Venner og hør Områdechef Anders Melamies udlægning af Udviklingsplanen, og giv dit besyv med i hvordan mosen skal udvikles.

Mødet foregår torsdag d. 13. december kl. 19.30 i naturværkstedet Streyf, Rådvadsvej 69. Alle er velkomne.

Mosens Venner er en nystartet gruppe med folk med interesse for Utterslev Mose, uanset bopælsadresse. Gruppen afholder inspirationsmøder med faglige oplæg om mosen, gåture i mosen. Gruppen er igang med etablere arbejdsgrupper samt start af egen hjemmeside. Har du lyst til at være en del af gruppen, så kontakt miljømedarbejder Tanja Møller Jensen på ZM9U@okf.kk.dk