Nyheder fra BIBLIOTEKET

Fødselsdagsfest for de 2 til 4-årige
BIBLIOTEKET vil gerne vise alle bydelens små borgere de spændende tilbud, der er til dem på deres lokale bibliotek. Derfor inviterer BIBLIOTEKET søndag d. 11. marts kl. 10 – 12 børn fra 2 til 4 år til fødselsdagsfest. Fødselsdagsprogrammet er tæt pakket med festlige fødselsdagsevents blandt andet teater, musik og sang. Desuden byder Café Glad på cup-cakes og saft fra kl. 10 – 11, og fødselsdagsbørnene får også en lille boggave med hjem. Gratis.

Fredagsjazz i Café Glad
Lizette Flannovs jazztrio byder på varme og stærke fortolkninger af gyldne swing-jazz evergreens fredag d. 16. marts kl. 17 – 19. Mad kan købes i caféen indtil kl. 18.30. Gratis.

Litteratur, ølsmagning og musik
Oplev tre kunstformer i skøn forening, når bryggekunst møder litteratur og musik. Tre forfattere, Susanne Staun, Amalie Smith og Gerd Laugesen, har skrevet små tekster til øl-etiketter. Disse tekster omsætter brygmester Bo Rino Christiansen til helt unikke øl. Aftenen byder på oplæsning og ølsmagning og afsluttes af singer-songwriteren Chili goes Chili, der giver et par smukke numre. Entre 50 kr. + gebyr. Billetter kan købes på http://www.enkelbillet.dk/?pid=bevt&eventid=4575

Mere information
Læs mere om BIBLIOTEKETs børnefødselsdag
Læs mere om litteratur, ølsmagning og musik