Ønskes: Et udehus til Skolehaverne
Københavns Skolehaver og Bispebjerg Lokaludvalg har udarbejdet et skitseprojekt til et nyt udehus. Et hus bygget af naturmaterialer, som på smukkeste vis vil passe ind i skolehavens grønne omgivelser. Huset vil give bedre rammer for undervisning og vil skabe mulighed for at kunne bruge haverne endnu mere hele året rundt til glæde og gavn, ikke bare for Københavns børn og voksne, men interesserede fra hele landet. Visionen med udehuset er, at det skal skabe rammen for et fremtidigt nationalt skolehavecenter, som favner og tilbyder professionel ekspertise til folk i alle aldre, der har mod på havebrug, natur, læring og jord under neglene.
Skolehaverne på Bispebjerg Bakke besøges hvert år af ca. 3000 børn, der får lejlighed til at komme ud i naturen og lære gennem undervisningsforløb hjulpet på vej af frivillige. Her er et samlet besøgstal på ca. 25.000.
I det hele taget er der en meget stor efterspørgsel på skolehaver, ikke bare fra Københavns skoler og familier, men også fra skoler og interesserede rundt om i landet. Henvendelser og studiebesøg fra ind- og udland (senest i forbindelse med Eat Your City under Sharing Copenhagen) – er der folk som gerne vil vide mere om skolehaver og hvordan man driver dem.
Derfor er Karenhus, det lille gule hus på Bispebjerg Bakke, et sted som bugner af aktivitet, der er ved at sprænge de fysiske rammer og vokse ud af huset, som også bebos af 4 andre foreninger og brugergrupper.
Bispebjerg Lokaludvalg håber på, at København Kommune vil prioritere forslaget i de kommende budgetforhandlinger.
Se skitseforslaget her
En ny udeskolebygning vil i anlægsudgifter kunne finansieres for 4,2 mio. kr.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!