Politisk topmøde om tryghed i Bispebjerg
For første gang kommer toppolitikere fra Rådhuset til Bispebjerg for at debattere tryghed i bydelen. Alle partierne i Borgerrepræsentationen er repræsenteret, når debatten går i gang.
Det er første gang, at Lokaludvalget arrangere et politisk topmøde med alle Borgerrepræsentationens partier.
– Vi glæder os til debatten. Det er første gang, at vi får mulighed for at stille partierne konkrete og direkte spørgsmål om deres syn på tryghed i Bispebjerg, siger Winni Sjelle, næstformand for Lokaludvalget.
Winni Sjelle forventer, at vi får nye vinkler på debatten om tryghed i Bispebjerg. Og at vinkler kommer fra bydelens borgere.
– Der er forskel på, hvordan man definerer Sikker By på Rådhuset, og hvordan vi oplever spørgsmålet om tryghed lokalt i bydelen, siger Winni Sjelle.
Vær med i debatten
Lokaludvalget opfordrer så mange som muligt til at deltage i debatten. Så mød op, lyt godt og giv din holdning til kende.
De deltager i debatten
Anna Mee Allerslev (B), Mette Reissmann (A), Ayfer Baykal (F), Mogens Lønborg (C), Flemming Steen Munch (V), Signe Færch (Ø) og Carl Christian Ebbesen (O).
Tid og sted
Lørdag den 28. maj kl. 13.15 – 14.45 i BIBLIOTEKET.
Mere information
Link til Sikker By Ugen i Bispebjerg