Se programmet for Sikker By Ugen i Bispebjerg
Seriøse debatter og sublim underholdning
Programmet for Sikker By Ugen i Bispebjerg er på vej i trykken. Sikker By Ugen, der varer fra mandag den 23. maj til lørdag den 28. maj, byder på fem farverige gadedebatter i Lokaludvalgets Røde Sofa, og et stort program den 28. maj i BIBLIOTEKET. Du kan hente det foreløbige program nederst på siden. Har du lyst til at være aktiv i løbet af ugen og præsentere din forening el. lign. er du meget velkommen. Send os en mail, så kontakter vi dig.
Top-politikere til Bispebjerg
Bispebjerg får besøg af mange af Københavns toppolitikere i løbet af Sikker By Ugen. Ugen byder dog også på sjove og skæve vinkler på debatten, når f.eks. Per Vers og Brun Stue tager scenen. Eller når Jonas T. Bengtsson fortæller om Submarino. Mindst lige så vigtigt byder Sikker By Ugen også på informationer om og aktiviteter fra lokale foreninger, projekter og netværk, som gør en kæmpe indsats til daglig for trygheden i bydelen.
Ryparken går ind i ugen med stort og stærkt engagement, ligesom skæve indslag som Peace, Love & Smedetoften samt Folkekøkken og Fælles Fortællinger for ældre og unge sørger for, at vi mødes på kryds og tværs i løbet af ugen. Politi og brandvæsen stiller også op til flere arrangementer.
Mere information
Download Foreløbigt program for Sikker By Uge i Bispebjerg
Link til Stjerner på programmet
Link til Lokale Sikker By Aktiviteter
Link til Tryghedsønsker fra Bispebjerg
Link til Center for Sikker By