Stærke inputs til integrationspolitik

Lad de mest sårbare kvinder få ro til at styrke deres familier i stedet for at tvinge dem i arbejdsprøvning. Støt foreningerne, så de bedre kan løfte deres del af integrationsopgaverne og få mænd i indvandrerfamilier mere på banen. Det var nogle af de gode råd, som kom frem på dialogmøde om den nye integrationspolitik, som er i høring.

Mandag den 13. – en god dag for integrationsdebatten
Mandag den 13. september havde Bispebjerg Lokaludvalg inviteret en række foreninger til dialogmøde med Klaus Bondam om udkastet til den nye integrationspolitik for København. Tre af Bispebjergs foreninger gav hver deres bud på, hvad de synes var vigtige ved udkastet til den nye politik og hvad de synes, at der skal fokuseres mere på. Men de mange andre fremmødte repræsentanter for lokale foreninger havde alle taget vigtige pointer med  til beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.  

En buket af budskaber
Den største udfordring for integraitionen på Bispebjerg er de sociale problem i bydelen og i mange af børnefamilierne.  Det var hovedbudskabet fra aftenens møde til Klaus Bondam. Underbudskaber i den forbindelse er:

  • Styrk de gode lokale foreninger og projekter i Bispebjerg, der sikrer, at udsatte grupper af borgere ikke mister kontakten til det omgivende samfund
  • Tillid mellem kommunen og udsatte kvinder skal forbedres
  • Familier skal motiveres til at sende børn i vuggestue
  • Socialt iværksætteri er en god måde at skabe et arbejdsmarked, der er tilpasset udsatte borgere
  • Der skal tilbydes mere danskundervisning, som er tilpasset de svageste grupper af borgere
  • Udsatte kvinder skal støttes i deres ansvar for deres familier frem for at sendes i udsigtsløse arbejdsprøvninger
  • Der skal flere tilbud til mænd, som ruster dem til at tage ansvar for deres børn
  • Foreninger skal have støtte til at løfte integrationsopgaver. 

Det var blot nogle af de pointer, som kom frem på dialogmødet. Du kan downloade en opsamling af debatten nedenfor.

Høringsfrist
Der er høringsfrist den 11. oktober. Du er velkommen til at sende dit bidrag til sekretariatet for Bispebjerg Lokaludvalg.

Mere information
Læs Opsamling fra dialogmøde med Bondam opsamling af debatten på mødet
Link til Ny integrationspolitik på vej.