Vejlaug på Birkedommervej – møde d. 6. juni kl. 19-20.30
Bispebjerg Lokaludvalg opfordrer grundejere, bestyrelsesmedlemmer og beboere til at oprette et vejlaug på dere private fællesvej – men hvad er en privat fællesvej og hvorfor er et vejlaug en god idé?
Går man sammen i et vejlaug har man mulighed for at være på forkant med vedligeholdelses opgaver – eller andre opgaver af social eller kulturel art. På de kommunale veje er det kommunen, som står for vedligeholdelse og på de private fællesveje er det grundejerne, som har disse forpligtigelser. Hvis ikke man vedligeholder den private fællesvej, kan kommunen udstede et påbud om, at den skal renoveres på grundejernes regning. Hvis grundejerne ikke selv tager initiativ til dette, så udfører kommunen arbejdet og sender regningen til grundejerne. Det vil til hver en tid være billigere for grundejerne selv at stå for arbejdet, og så har man indflydelse på hvordan opgaven udføres.
INVITATION til åbent møde d. 6. juni 2016 på BIBLIOTEKET, 2. sal i Bydelslaboratoriet kl. 19.00-20.30.
Kommende proces – Bispebjerg Lokaludvalg hjælper jer gerne Birkedommervej “på vej”
Bispebjerg Lokaludvalg vil gerne hjælpe med at få igangsat et vejlaug på Birkedommervej ved at hjælpe med at indkalde og afholde de indledende møder og bidrage med viden om det juridiske grundlag.
På det første møde d. 6. juni inviterer vi også Teknik- og Miljøforvaltningen, som vil kunne informere om, hvordan der i den kommende tid, kan komme et påbud om at istandsætte noget af vejen. Her vil der også være en præsentation af, hvad et vejlaug er og drøfte et forslag til den videre proces. Her vil I også få mere information om, hvad et vejlaug typisk beskæftiger sig med.
Ønsker du at deltage i mødet, så skriv en mail til Bispebjerg Lokaludvalg, Signe Dehn Sparrevohn på mailen y71c@okf.kk.dk
Spørgsmål til jeres bestyrelser
Hvis du ønsker at deltage, vil vi foreslå, at I drøfter det i jeres bestyrelser i boligforeningerne, ejerforeninger eller andelsboligforeninger eksempelvis med brug af følgende spørgsmål:
- Hvem har interesse i at yde et stykke arbejde i en vejlaugs bestyrelse?
- Hvad mener I, at vejlauget bør beskæftige sig med?
- Hvad er I indstillet på at betale årligt til vejlaugsdrift og vedligehold?
Mere viden?
Bispebjerg Lokaludvalg har i efteråret 2015 sammen med 7 andre lokaludvalg i København udgivet en vejledning om private fællesveje. Vejledningen, der giver svar på mange spørgsmål, er også meget nyttig ved stiftelsen af et vejlaug. Vejledningen kan fås på Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat, Rentemestervej 76, 2.sal. Du kan hente vejledningen her:
https://www.bispebjerglokaludvalg.kk.dk/wp-content/uploads/2015/09/LokaludvalgVejledningpdf.pdf
Ved spørgsmål om private fællesveje og omdannelse af vejlaug, så er du velkommen til at tage kontakt til lokaludvalgsmedlem Lennart Frandsen på tlf. nr.: 3092 9093 eller mail: lennartfrandsen@hotmail.com.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!