Om bydelsplanen

Hvert fjerde år udarbejder alle lokaludvalg en bydelsplan. Bydelsplanen er lokaludvalgets visionsplan, der viser, hvilke udfordringer her er, og hvordan vi vil arbejde for at løse dem.

Bydelsplanen er lokaludvalgets egen plan. Det vil sige, at det ikke er en plan, som indgår i planhierarkiet med kommuneplan og lokalplaner. Planen er derfor ikke et juridisk dokument, og er heller ikke vedtaget af politikerne på Rådhuset.

Planen er endvidere ufinansieret. Så alle ideer og ønsker kan kun realiseres, hvis der opnås den nødvendige økonomi gennem synliggørelse via medier, debatter, breve, brede samarbejder og ikke mindst lobbyarbejde overfor rådhusets politikere, så de kan afsætte midlerne på årets budgetforhandlinger. Planen skal derfor alene ses som en række hensigtserklæringer for bydelen.

Når det er sagt, så har bydelsplanen alligevel vigtige formål. For det første bruger embedsfolkene i forvaltninger ofte planen forud for udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner for at få et bedre indtryk af lokale forhold, egenart, og hvad der skal værnes om. På den måde smitter bydelsplanen af på de planer, som kommunen laver for bydelen. Herudover har bydelsplanen også det formål at samle, sortere og sætte retning for lokaludvalgets arbejde. Og selve fremdriften sker sjældent ved lokaludvalgets enegang – planen er udarbejdet i tæt samarbejde med beboere, foreninger, netværk, erhverv, institutioner med flere – og derfor skal realiseringen tilsvarende oftest ske i samarbejde med disse aktører.

Planen er af visionær karakter, mere end det er en egentlig arbejdsplan, fordi en arbejdsplan ofte ender med at være forældet, når den skal strækkes over lang tid. Uforudsete hændelser kan gøre, at projekter, som var aktuelle i går, er urealistiske i morgen, og til gengæld er nye løsninger opstået. Planen vil blive justeret hvert år i et samarbejde mellem lokaludvalget og repræsentantskabet. Det lange lys og helheden er derfor vigtig i bydelsplanen.

ispebjerg Lokaludvalg har arbejdet på bydelsplanen i cirka et år. Bydelsplansprocessen er ikke startet ud fra ingenting, men bygger videre på den viden, der er blevet samlet i lokaludvalget, og som medlemmerne tager med sig. Lokaludvalget har igennem tiden opbygget en stor viden om bydelen gennem utallige møder med borgere og interessenter om aktuelle udfordringer og projekter. Vi har afholdt talrige borgermøder, hvor vi hører lokale beboeres bekymringer for deres kvarterer. Vi har løbende tæt dialog med kommunens forvaltninger om planer for bydelen og vi er ofte på besøg hos lokale samarbejdspartnere for at høre om, hvad der rører sig. Samtidig er lokaludvalgets medlemmer alle aktive borgere i bydelen, der er stillet op, fordi de brænder for bydelen.

Med et nyt lokaludvalg, der blev valgt ind i marts 2022, var der behov for sammen at definere de visioner, vi skal arbejde efter. Der blev taget hul på arbejdet på et weekendseminar i april 2022, hvor lokaludvalget gennem en række workshops identificerede centrale problemstillinger i bydelen og initiativer, der kunne arbejdes videre med.

Herefter har lokaludvalget af flere omgange drøftet bydelsplanen i takt med, at ny viden er kommet frem gennem borgerinddragelsen. Tidligere udkast til bydelsplanen blev sendt til kommentering og drøftelse hos repræsentantskabet, der godkendte planen d. 23. januar 2023. Lokaludvalget godkendte den endelige bydelsplan d. 23. februar 2023.

Bydelsplanen bygger på en stor inddragelse af borgerne. For at blive klogere på bydelens udfordringer, behov og muligheder har lokaludvalget i løbet af 2022 været i dialog med en lang række beboere og aktører. Vi har lavet en bred inddragelse med åbne arrangementer, hvor alle borgere kunne møde op og vi har lavet specifik inddragelse af de borgere, der måske ikke af sig selv møder frem til de mere klassiske borgermøder. Alt sammen for at skabe en så robust viden om bydelen som muligt. Lokaludvalget er i løbet af processen blevet bekræftet i meget af vores viden om bydelen og holdninger hertil, men der er også kommet mange nye og spændende perspektiver frem.

Lokaludvalget har fået en datapakke fra Københavns Kommunes Statistikbank, som giver et solidt indblik i fakta om bydelen sammenlignet med de øvrige bydele. Datapakken indeholder oplysninger om befolkning, socio-økonomisk profil, udsathed, helbred, erhverv og beskæftigelse, bolig og byudvikling, trafik og ikke mindst skole- og fritidstilbud. Datapakken har dermed været med til at skærpe vores blik for de steder, hvor vi eksempelvis ligger under københavnergennemsnittet, og hvor særlige indsatser er påkrævet.

Vi startede den inddragende proces med en bred borgerpanelsundersøgelse i maj 2022, der gav os indsigt i et stort udsnit af lokale borgeres holdninger til bydelen. Vi spurgte borgerpanelet om en lang række spørgsmål, som f.eks.: Hvad ser du som udfordringerne i lige præcis dit kvarter? Hvor tilfreds er du med at bo i dit kvarter? Er der særlige temaer, som bydelsplanen skal fokusere på? Herudover testede vi en række udsagn på deltagerne – hvordan de eksempelvis forholdt sig til om der er gode fællesskaber, mangler liv, er gode idrætsfaciliteter, et godt erhvervsliv, for meget byggeri, trafik og meget mere. 786 borgere valgte at svare på undersøgelsen. Undersøgelsens resultater har været guld værd for at få et indblik i det, som rører sig i kvartererne, og de udfordringer og potentialer borgerne ser.

Lokaludvalget har deltaget i en række aktiviteter, der er foregået i bydelen, hvor vi har været til stede for at snakke med de deltagende borgere. Vi har bl.a. deltaget i Grundtvigs Kirke sommerfest, hvor vi var i dialog med mange af de sommerglade gæster for at høre deres meninger om Bispebjerg. Vi delte kage ud til Københavns længste kagebord på Tagensbo Skole og vi var til stede ved Lundehus Torvets årlige fest og ved Mosetræffet.

I midten af august inviterede vi bydelens 1.200 foreninger, organisationer og institutioner med til aktørmøde. Over 60 engagerede aktører mødte frem og fortalte om deres ønsker for Bispebjerg. Vi fik indblik i den tunge trafik og de fysiske barrierer, der præger bydelen samt behovet for flere byrum og bedre fordeling af de grønne elementer. Samtidig hørte vi også om en stor stolthed til bydelens kulturarv og diversitet i både bygninger og mennesker, ligesom det sprudlende kultur- og idrætsliv er værdsat.

Fredag d. 26. august skød vi officielt bydelsplanprocessen i gang med en stor bydelsdag på BIBLIOTEKET. Vi inviterede alle bydelens borgere til fællesspisning, debat, oplæg, børneunderholdning og meget mere. Det var en hyggelig dag med over 200 deltagere.

Som det centrale inddragelsesværktøj har vi inviteret til tre kvartermøder rundt i bydelens kvarterer. De afholdte møder fandt sted på Grøndalsvængets Skole, i Lundehus Kirken og i Dansekapellet. Her dykkede vi længere ned i de enkelte kvarterers udfordringer og behov. Der deltog over 70 engagerede borgere, der gjorde lokaludvalget klogere på deres nærområde i alt fra trafik og støj til mangfoldighed og tolerance og til behov for mere byliv.

Vi har været på gaden med en kaffe- og dougnutvogn af tre omgange for at nå bredt ud til bydelens borgere. Her har vi fået mange gode input fra de forbipasserende. Vi har været på besøg i Kantorparkens rolige omgivelser i Emdrup, hvor der er masser af fællesskaber og en stolthed over området. Vi har været i Ryparken, hvor vi hørte om udfordringer med trafik og manglende samlingssteder, men også om det positive i naturen og det grønne tæt på. Og vi stod ved Stærevej i Fuglekvarteret, hvor mange fortalte om den kaotiske trafik, men også om et sted med mange faciliteter og et godt naboskab.

Vi har talt med kvindenetværk i bydelen for at høre om deres oplevelser med f.eks. utryghed, møder på tværs og hektisk trafik ved skolerne. Til arrangementet mødte vi over 20 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og vi fik et indblik i de mange ildsjæle, der er en del af disse netværk, og skaber fællesskaber for hinanden.

For at inddrage unge beboere har vi besøgt Lundehusskolen og Grøndalsvængets Skole, hvor de unge efterspurgte mødesteder og viste et stort kendskab til bydelen. Unge kræver ofte alternative metoder for at blive inddraget, og møder ikke altid op af sig selv. Vi havde designet et online spørgeskema, hvor de kunne svare i realtid og se hinandens anonymiserede svar. Det var en spændende metode og noget, der fik flere af de unge ud af starthullerne.

Vi besøgte de faste drikkegrupper på Hulgårds Plads og på Likørstien. Her passer de på hinanden, og kan trække sig tilbage i en slags dagligstue i byens rum. Her møder de deres nærmeste venner, og finder et trygt fællesskab – eller et sted at feste, hvis man har lyst.

Igennem alle disse inddragende aktiviteter har vi bedt deltagerne udfylde postkort med forskellige spørgsmål på. Det har givet os god indsigt i de væsentligste udfordringer, der er i kvartererne, og i hvad det bedste ved bydelen er. Vi har modtaget over 200 postkort med meget forskellige svar, men hvor der også er temaer, der klart går igen i de forskellige kvarterer.

Borgerinddragelsen stopper selvfølgelig ikke her, men fortsætter i takt med, at bydelsplanens visioner skal realiseres. Der er løbende behov for inddragelse af en lang række interessenter, hvilket afhænger af den konkrete udfordring og indsats.