Bydelsplan

Bispebjergs Bydelsplan 2022-2026

En bydel med frisk luft, grønne områder, plads til mennesker og højt til loftet

Bispebjerg er en mangfoldig bydel bestående af fem karakteristiske kvarterer; Nordvest, Utterslev, Emdrup, Ryparken-Lundehus og Bispebjerg. I lokaludvalget ser vi denne mangfoldighed som en styrke, der gør Bispebjerg til et unikt sted at være borger. Samtidig er det er bydel, som kræver yderligere styrkelse, da visse områder kan virke utrygge. 

Hvad er en bydelsplan?

Bydelsplanen er lokaludvalgets visionsplan, der viser, hvilke udfordringer her er, og hvordan vi vil arbejde for at løse dem. Bydelsplanen er lokaludvalgets egen plan. Det vil sige, at det ikke er en plan, som indgår i planhierarkiet med kommuneplan og lokalplaner. Planen er derfor ikke et juridisk dokument, og er heller ikke vedtaget af politikerne på Rådhuset.

Hele bydelsplanen 2022-2026 kan læses her og ellers kan du læse mere om Lokaludvalgets syn på bydelen og de forskellige planer nedenfor. God læselyst!