Borgermøde om udskiftning af vejbro i Emdrup
Den knap 100 år gamle vejbro over Emdrupbanen ved Tuborgvej skal udskiftes for at sikre fortsat funktionalitet, trafiksikkerhed og bæreevne. Miljøkonsekvensrapporten er i høring frem til den 26. november, og du kan afgive høringssvar på https://blivhoert.kk.dk/hearing/326
Bispebjerg Lokaludvalg inviterer på borgermøde, hvor du kan blive klogere på, hvad udskiftningen af broen betyder for nærområdet i forhold til støj, omlægning af trafik m.m.
Tid og sted:
- Onsdag d. 18. november kl. 17-19
- Beboerlokalet i Håndværkerhaven 49, 2400 Kbh NV
- Borgermødet er åbent for alle, og tilmelding er ikke nødvendig