Interesserer du dig for mosen? Bliv en del af moseforeningen

Interesserer du dig for mosen? Bliv en del af moseforeningen

I mange år har Utterslev Mose haft et løst netværk af engagerede borgere som interesserer sig for Mosen. Men i år er det blevet tid til at etablere en rigtig forening. Alle som interesserer sig for mosen har mulighed for at være med – så kom til den stiftende generalforsamling d. 29. november.

Foreningens virke vil blive defineret af de medlemmer, som vælger at være aktive. Der er allerede nu en arbejdsgruppe, som har været aktive i planlægning og udførelse af det årlige Mosetræf, og som ønsker denne del videreført som en del af foreningen. Men der er også plads til meget andet. Kom og vær med og sæt dit præg på foreningens arbejde.