Søg puljen til grønne facader
Vil du give din bygning, gård eller gade en grøn facade? Så kan du nu søge om etablering af plantebede langs din facade og om planter til bedene. Vi graver ud og gør klar. Du planter og plejer.
I puljen til grønne facader kan du søge om etablering af plantebede og om planter til bedene.
Puljen kan søges af alle i København, der har facade ud til fortovet.
Bedene har tre størrelser. Alle er 0,5 m brede og 0,5 m dybe. Længden kan være 0,5m, 1m eller 2m. Og hvis du ikke vil investere i planter selv, kan du også vælge mellem to plantepakker: en solpakke og en skyggepakke.