Utterslev mose

Utterslev Mose

Østmosen og Højmosen ligger i Bispebjerg bydel, resten af området som betegnes Utterslev Mose, ligger i Brønshøj-Husum bydel. Utterslev Mose er Københavns næststørste naturområde, og er derfor et helt særligt område ift biodiversitet og rekreativ oase. Bispebjerg Lokaludvalg har gennem årene beskæftiget sig meget med mosen både på den korte bane med aktiviteter og Mosetræf og på den lange bane med rent vand til mosen. Af samme årsag har vi delt indsatserne op som nedenfor.

Mosetræf

Mosetræf er en årlig tilbagevendende aktivitet som trækker mange mennesker til. Mosetræffet går helt tilbage til 1980erne og har i mange år været drevet af Teknik- og Miljøforvaltningen i København, i tæt samarbejde med en række aktører. I 2012 besluttede Bispebjerg og Brønshøj Husum lokaludvalg at tage over på Mosetræffet – stadig i tæt samarbejde med forvaltningen og andre aktører. Meget var det samme som tidligere – med et væld af aktiviteter i naturværkstedet Streyf og aktiviteter på teltpladsen på Mosesvinget. Men medovertagelsen af Mosetræffet blev der særligt sat fokus på, at Mosetræffet skulle have en politisk vinkel, så vi med oplæg og debat kunne bruge anledningen til at fortælle politikere fra rådhuset om forskellige ønsker til forbedringer af mosen, herudover blev der også noget fokus på at skabe blivende forbedringer i mosen, såsom plantning af træer, fuglekasser med mere. Mosetræffet blev også udvidet med flere aktivitetspladser, herunder Mosehuset, hvor jægerne holder til samt med tiden også en plads i Højmosen, hvor det nye kogræsserlaug holder til.

Mosens Venner

Samtidig med at lokaludvalgene overtog mosetræffet blev der også sat fokus på den lokale involvering. Derfor brugte vi de efterfølgende år til at skabe engagement og skrevet interesserede borgere på en liste vi kaldte ”Mosens venner”. I løbet af årene er er udover mosetræffet også lavet seperate sanketure, udarbejdet ”spis mosen” til forår og efterårssæson, lavet et årligt stormøde for mosen for fælles at drøfte forskellige interesser og problemstillinger.

I 2021 arbejdede lokaludvalgene for, at det løst koblede netværk overgik til en formel forening, fordi det har en værdi, at Mosen har sin ”egen stemme” og kan agere selvstændigt ift. Høringer og synlighed i offentligheden. Foreningen blev således stiftet den 29. november 2021 og der blev nedsat en bestyrelse med stærke kræfter, alle folk som er engageret i lokalpolitik og miljøpolitik, og flere siddende i lokaludvalgene eller som suppleanter til lokaludvalgene. Foreningens formål er at værne om Utterslev Mose, både som natur og som rekreativt område ved at være talerør for mosen i samarbejde med allerede etablerede frivillige laug og foreninger. De har egen hjemmeside www.mosevenner.dk

Foreningen overtog samtidig førertrøjen for at lave et årligt mosetræf – stadig med et fast tilskud fra både Bispebjerg og Brønshøj-Husum lokaludvalg.

Naturpleje i mosen

I 2013 spurgte teknik- og miljøforvaltningen om lokaludvalgene ville samarbejde om at naturpleje-kursus for frivillige. Det blev til nogle dage, hvor frivillige, under kyndig vejledning, kunne lære at slå med le og dermed skabe spændende naturområder med stor biodiversitets kvalitet. Begejstringen var stor, og det førte til, at der blev dannet et naturplejelaug på Langholmen i Brønshøj-Husum bydel.  

Langholmen er et helt særligt område med gammel kalkrig overdrevsbund. Da naturplejelauget gik i gang var området helt tilgroet, men nu fremstår det igen lysåbent og med en righoldig og særlig vegetation, som passer til den kalkholdig bund.

Laugets medlemmer mødes som regel om torsdagen og slår med le.

Køer i Højmosen

Den tidligere forperson for naturplejelauget Troells Melgaard havde fået en idé om at Højmosen ville egne sig perfekt til græssende køer. Ideen blev præsenteret for Bispebjerg Lokaludvalg, som var meget begejstrede for ideen, derfor gik lokaludvalget i gang med at undersøge i forvaltningen, hvad der skulle til for at få et kogræsserlaug. Allerede i 2015 søgte lokaludvalget forvaltningen om at få igangsat et kogræsserlaug, men fik afslag og samtidig blev der givet en lang liste af informationer, som lokaludvalget skulle kunne levere, for at ansøgningen ville blive behandlet i forvaltningen. Lokaludvalget skulle kunne svare på alt fra antal dyr og race, indhegning, fangstfolde, adgang til vand, dyrenes gener for naboer og hvordan lokaludvalget havde tænkt sig at projektet skulle få lokal opbakning og drives af frivillige. Lokaludvalget allierede sig derfor med Danmarks Naturfredningsforening og Anna Bodil Hald, som drev forskningsprojektet Kogræsserprojekt Natlan. Disse var uundværlige og kunne hjælpe med de meget faglige input. 

Herudover lagde lokaludvalget en plan som bestod af følgende initiativer:

• Augustmøde i Højmosen med kaffe, leslåning og information om køer
• Uddeling af flyers i alle villaområder op til Højmosen
• September informationsmøde i naturværkstedet Streyf for alle med interesse, deling af viden fra eksperter og nedsættelse af arbejdsgruppe
• Inspirationsture for arbejdsgruppen til nærliggende kogræsserlaug for at samle viden
• November stiftende generalforsamling

Foreningens første ”hurdle” blev at skaffe midler til at få etableret hegn rundt om hele folden. Heldigvis kørte der samtidigt et projekt ”Helhedsplan for Utterslev Mose” som havde midler der kunne bruges til formålet.

Foreningen har facebooksiden ”Højmosen kogræsserlaug” og siden dag et har foreningen været selvkørende. Lokaludvalget har kun stået på sidelinjen efter etableringen og evt hjulpet med kontakter i forvaltningen.

Du kan følge kogræsserlauget her 
 

Helhedsplan for Utterslev Mose

2015-2017 blev der med midler fra kommunen gennemført en Helhedsplan for Utterslev Mose. Målet var at lægge en plan for de forskellige indsatser som var nødvendige og at have et helhedssyn på mosens udvikling fremfor at se natur og rekreative værdier hver for sig. Helhedsplanen påpeger på indsatser, som skal være med til at styrke biodiversiteten og oplevelsesværdien i Utterslev Mose. Indsatserne dækker over områder, hvor kommunen bør have en rolle som igangsætter, men også indsatser og potentialer hvor lokalsamfundet kan spille en rolle.

Rent vand i mosen

Utterslev Mose er et unikt og værdsat naturområde, der blev skabt som naturpark under 2. verdenskrig. I sine unge år blev Utterslev Mose voldsomt traumatiseret. Oceaner af industrispildevand og kloakvand blev ledt til mosen, og i 1968 blev den erklæret biologisk død. I 1960’erne blev der udledt industrispildevand og det ligger som en tung dyne nede på mosens bund som sediment. Herudover udledes der den dag i dag kloakvand ud i Utterslev Mose i tilfælde af overløb, både fra Gladsaxesiden og Københavnssiden. 

Vandkvaliteten i Utterslev Mose er ikke god – i fagsprog hedder det ”dårlig økologisk kvalitet”. Og ifølge EU's vandrammedirektiv skal alle ferskvandsområder leve op til ”god økologisk kvalitet” allersenest i år 2027. Men at sikre god vandkvalitet er både noget som er dyrt, og ikke særlig synligt for det ikke trænede øje. Derfor bliver det ofte prioriteret lavt, når der skal deles midler ud.

De to lokaludvalg udgiver i 2012 sammen hæftet ”Utterslev Mose forureningstilstand og handlemuligheder”. Hæftet indeholder en historisk gennemgang af mosens forurening, en uddybning af forureningens omfang og ideer til hvordan restaureringen kan foregå. De 4 hjørnesten i rapporten er

1) Skaf rigeligt rent vand til mosen 2) Luk kloakoverløbene 3) Stop forurenet vand fra Harrestrup Å 4) Fjern sediment hvis muligt

I 2023 følger lokaludvalgene op med en ny rapport om mosens tilstand. Det nye er, at der foreslåes at der bores efter rent grundvand fra Carlsbergforkastningen, som er en brudzone der løber i undergrunden, og hvorfra det normalt er gunstigt at oppumpe vand fra. Historisk har brudzonen været brugt til drikkevandsforsyning i København, og Frederiksberg kommune får stadig en stor del af deres drikkevand fra denne brudzone. 

I 2024 giver politikerne 1,5 mio kroner til, at der laves en foranalyse af vand fra Carlsbergforkastningen. Undersøgelsen viser:

”Foranalysen har imidlertid vist, at betingelserne for en optimal udnyttelse af grundvandsressourcen ikke er til stede. Grundvandsmagasinet er ikke så højt ydende som forventet, og kvaliteten af grundvandet er af dårlig kvalitet med overskridelse af grænseværdien for flere stoffer, herunder især fosfor og PFAS-forbindelser. Selv med en forudgående rensning af grundvandet, vil der ikke kunne opnås en betydende positiv effekt på mosen med de grundvandsmængder, som er til rådighed”.

Lokaludvalget reagerer med et brev til udvalget om at fortsat forfølge mulighederne for at finde rent grundvand til mosen. Men borgmesteren svarer: Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 16. juni 2025, ikke at gå videre med det beskrevne forslag om indvinding af grundvand fra Carlsberg forkastningen til Utterslev Mose. Dette begrundes blandt andet i, at der ikke vurderes at være tilstrækkelige mængder grundvand i god kvalitet til stede til at kunne påvirke mosen positivt.