Lundehuset - et fælles mødested for hele kvarteret

Projekt for at lave et mødested i Lundehuset

LUNDEHUSET er et projekt som har taget form gennem det sidste års tid, båret af lokale foreninger og med inddragelse af naboer, forældre og børn.

Lokalt drømmer vi om at samle skole, hal og bad i ét hus – Lundehuset – et trygt og levende mødested, hvor børn, unge, voksne og ældre mødes på tværs af hverdagens aktiviteter. Et hus med café, madskole, opholdsrum og foreningslokaler – åbent hele dagen og hele året. Et hus som kan være identitetsskabende for et kvarter med mangel på mødesteder og faciliteter.

Der ønskes bevilget penge til en forundersøgelse, som kan omsætte de lokale ønsker til et konkret projektforslag. Forundersøgelsen kan med fordel samtænkes med den forestående renovering af Emdrup Badet. Bispebjerg Lokaludvalg vil sammen med samarbejdsparter i projektet rejse dette til kommende overførselssag og budgetforhandlinger. 

 Bag projektet står:

  • Lundehus Basket og Foreningen Lundehus – Allan Van O. T. Andersen
  • Lundehusskolen – Kim Stenholm Paulsen
  • Bispebjerg Lokaludvalg – Alex Heick
  • Hovedstadens Svømmeklub – Lars Sørensen

Se mere om projektet i rapporten herunder: