Til ansøgeren
Til ansøgeren
Til dig, der vil søge bydelspuljen
Siden her er til dig, der vil søge Bispebjerg Bydelspulje om støtte til et projekt, arrangement eller initiativ i bydelen. Her finder du alt, du skal vide om, hvem der kan søge, hvad der gives støtte til, og hvordan du sender en ansøgning.
Puljen støtter lokale aktiviteter, der skaber fællesskab, styrker nærdemokratiet, gør bydelen grønnere – eller på anden måde er til gavn for borgere i Bispebjerg.
Ansøgningsfrister 2026
1. februar
1. april
1. september
1. november
Retningslinjer
Ansøgningsprocessen:
Alle borgere, foreninger, institutioner mm. kan søge bydelspuljen om penge. Aktiviteten skal være offentlig tilgængelig og foregå i bydelen eller være for Bispebjergs borgere.
Sådan virker ansøgningssystemet
- Som ansøger skal man oprette en profil i ansøgningssystemet
- Du logger ind på din profil, når du vil tilgå dine ansøgninger
- Hvis du ønsker at ansøge puljer i forskellige lokaludvalg, skal du oprette en profil for hvert lokaludvalg.
- Du kan gemme dine ansøgninger som kladder, så du kan komme tilbage og færdiggøre dem på et senere tidspunkt.
- Du har en samlet oversigt over dine ansøgninger til projekter og ansøgningernes status.
- Du kan dele din ansøgning med andre, så I kan være flere om at udfylde ansøgningen. Dem du deler ansøgningen med, skal også have en profil i ansøgningssystemet.
Værd at vide når du søger
- Hvem kan søge puljen?
- Privatperson med CPR-nummer, organisation/forening med CVR-nummer eller en afdeling fra Københavns Kommune med PSP-element
- Forbered jer på at oplyse følgende om jer, der søger
- Oplysninger om kontaktperson
- Navn
- Adresse
- Telefon
- Telefonnummer
- Om du/foreningen er momsregistreret, og om I trækker momsen fra
- Du/I vil blive bedt om
- En beskrivelse af dit/jeres projekt
- En tidsplan for projektet
- Et budget for projektet – både udgifter og indtægter
- Information om aktivitetens målgruppe
- Hvilken målgruppe retter jeres aktivitet sig primært mod?
- Hvad får målgruppen ud af aktiviteterne?
Hvor mange forventes at deltage i aktiviteten?
Ansøgningsskemaet
- Obligatoriske felter er markeret med en stjerne*.
- Ved skrivefelter er der et max. antal anslag. Du kan se antal anslag, du har brugt under feltet. Vær opmærksom på at linjeskift, bullets o.l. fylder meget og kan snyde i forhold til det oplyste forbrug af anslag.
- (Oplysningerne skal gemmes løbende, så husk derfor at trykke ’gem kladde’, inden du går til næste side. Gør du ikke det, vil felterne på den aktuelle side gå tabt.)
Sådan indsender du til afrapportering:
Senest én måned efter arrangementet er afholdt, dog senest den 31. december, skal du lave en afrapportering af projektet.
- Klik på ansøgningen, der skal afrapporteres
- Klik på ”Evaluering og regnskab”
- Klik på "Skema til evaluering og regnskab"
- Udfyld oplysninger om udbetaling og evalueringsskemaet. Klik derefter på ”Indsend”
- Du kan se status på rapporten, om den afventer godkendelse, er godkendt eller er afslået
FAQ
Fold alle ud
Hvilke bilag skal jeg vedhæfte?
For at kunne få udbetalt støtte, skal du indberette projektets økonomi i ansøgningssystemet. Det er muligt at vedhæfte et budget for det samlede projekt under bilag, men ikke obligatorisk. Under 'Bilag' i ansøgningen kan du evt. vedhæfte relevante filer for ansøgningen. Det kan være billeder fra tidligere events, plakat for projektet eller andet, men igen er det ikke et krav.
Stikprøveudtagning:
5-10% af de bevilgede ansøgninger udtrækkes til stikprøvekontrol og skal fremsende kvitteringer og andre bilag relaterede til projektet.
Når jeg har indsendt en ansøgning, hvad sker der så?
Når du har sendt din ansøgning, vil sekretariatet kvittere dig for indsendelse af ansøgningen. Hvis der er behov for at få uddybet noget vedrørende din ansøgning, bliver du kontaktet for at få uddybende informationer.
Derefter behandles din ansøgning i Puljeudvalget, der laver en indstilling til Lokaludvalget. Derefter tager Lokaludvalget den endelige beslutning om støtte til jeres projekt.
Lokaludvalget kan vælge at give støtte, delvist støtte eller et afslag.
Du får svar på din ansøgning i løbet af 8 hverdage efter Lokaludvalgets behandling.
Det er sekretariatet, der sender dig Puljeudvalgets og Lokaludvalgets afgørelse på din ansøgning.
Hvad betyder det, at støtten gives som underskudsgaranti?
Hvis dit projekt tildeles støttemidler fra vores puljer, dækker det underskuddet, som projektet forventes at få.
Dette betyder også, at lokaludvalget ikke som udgangspunkt støtter projekter, der regner med et overskud.
Giver projektet et mindre underskud end forventet vil støtten være tilsvarende mindre.
Hvornår vil støtten blive udbetalt?
Som udgangspunkt vil du få støtten udbetalt, når projektet er afviklet og du har indleveret regnskab og evaluering til sekretariatet, og dette er blevet godkendt.
Vær opmærksom på, at alle fakturaer skal være indhentet og tilgængelig for sekretariatet før støtten kan udbetales.
Kan jeg få forudbetalt støtten?
I særlige tilfælde kan der efter særskilt anmodning fra tilskudsmodtageren udbetales et forskud på det bevilgede tilskud, hvis det vurderes nødvendigt for at igangsætte aktiviteterne. Dette dog kun hvis støtten ydes i form af øremærket tilskud.
Støtter Lokaludvalget arrangementer uden for bydelen?
Nej - det er en lokal bydelspulje. Arrangementer der afholdes i andre bydele kan modtage støtte fra deres lokaludvalg.
Kan jeg søge støtte til et arrangement, der ligger efter tidsfristen?
Ja det kan du godt. Arrangementet må ikke være afviklet før ansøgningstidsfristen.
Kan jeg søge støtte til et projekt, der løber over flere år?
Ja, det kan du godt, men lokaludvalget kan kun støtte den del af projektet, som afvikles i det år, du søger.
Hvis projektet løber hen over årsskiftet, er det derfor vigtigt at budgettet opdeles, så det viser, hvilke midler der bruges i fx 2025 og 2026 og dermed søges om i det pågældende år.
Det skyldes at Lokaludvalgets regnskabsår følger kalenderåret og vi skal afslutte vores regnskab ved årsskiftet.
Skal jeg dokumentere projektets afholdelse?
Ja, når projektet er afholdt skal du sende dokumentation, fx fotos, reklamemateriale o.l.
Må jeg søge støtte til materialer og udstyr?
Ja, det må du gerne, men støtte til materiel og udstyr gives som udgangspunkt som en engangsydelse.
Må jeg søge støtte andre steder samtidig med jeg søger bydelspuljen?
Det må du gerne. Du skal dog selv være opmærksom på, at hvis der modtages et samlet tilskud til projektet fra Københavns Kommune på 500.000 kr. eller derover, skal projektets regnskab være revisorpåtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor. Hvis projektet inden for et kalenderår modtager 500.000 kr. eller derover i støtte fra Københavns Kommune, skal støttemodtager oplyse dette til lokaludvalgets sekretariat, som derefter vil sende en revisionsinstruks.
Evalueringsskema
Overvej inden du søger...
Vi har ikke midler nok til at støtte alle ansøgere. Overvej derfor: Er lokaludvalget eneste finansieringskilde? Har du lokale samarbejdspartnere? Er beløbet meget stort? Gennemgå dit budget, og tænk over, hvad du gør ved afslag eller delvis støtte.
Andre puljer du kan søge
Lokaludvalget kan som regel ikke give alle ansøgere støtte, da vi får flere og flere ansøgere, men puljemidlerne er de samme. Vi anbefaler derfor, at du/i prøver at søge støtte fra andre puljer. Nogle af dem har vi linket nedenfor.
Behandling af persondata
Sådan behandler vi ansøgninger ift. persondataloven
Som ansøger skal du efter Persondataloven vide, at lokaludvalget vil behandle ansøgningen elektronisk og i den forbindelse også behandle personoplysninger om dig. Du kan få oplyst, hvilke oplysninger lokaludvalget behandler, ved at henvende dig til lokaludvalgets sekretariat.
Samtykkeerklæring:
Når du ansøger om støtte hos lokaludvalget, skal du være opmærksom på følgende:
- At Lokaludvalget efter persondataloven vil behandle ansøgningens indhold elektronisk.
- At oplysningerne i ansøgningsskemaet vil blive behandlet af lokaludvalget på et offentligt møde.
- At oplysninger om ansøgningens formål, ansøgernavn, størrelse på det ansøgte beløb samt lokaludvalgets beslutning vil blive offentligt tilgængeligt som en del af mødematerialet.
Når du indsender ansøgningen, giver du dit samtykke til ovenstående.